Gå aldrig glip af noget igen med disse fem websites
Buzzes, trends og nye fænomener opstår på et øjeblik og spreder sig som en lavine over hele nettet, inden de til sidst ånder ud i den trykte presse. Men i stedet for altid at være den sidste, der får noget at vide, kunne det ikke være sjovt i stedet at være den første og med henslægt arrogance sige: “Nå ja, den er jo gammel”, når venner og kolleger fortæller “yesterday’s news”.
Vi har derfor åbnet lidt af skattekisten og giver dig her fem websites, der på hver deres måde opsamler det mest hotte på nettet lige nu. Tjekker de disse sites jævnligt, er du sikker på aldrig at gå glip af noget og vil formentligt også være lidt længere fremme end alle de andre (som ikke læser LabConfidential).
Digg
Umådeligt populært nyhedssite, som fungerer efter demokratiske principper, hvilket vil sige, at det er brugerne – og ikke en redaktør, som bestemmer, hvor høj rangering en nyhed skal have. I praksis foregår det ved, at man indsender en nyhed til Digg, hvorefter de andre kan stemme den op. Jo flere stemmer nyheden får, jo højere rangeret bliver den. Det anslås, at Digg har op i mod 3 mio. brugere, så vær forvisset om, at intet undgår deres opmærksomhed. Følger man med på toplisten over mest populære historier, opsnapper man således med stor sikkerhed de største buzzes.
Bonus info: Digg brugerne gør sig ofte mere eller mindre heldigt bemærket. Fx har de tidligere hacket en piges flickr konto og uploadet obskure billeder, fordi hun droppede sin kæreste via sin Facebook status.
Yahoo! Buzz
For et par dage siden åbnede Yahoo! Buzz, som på mange måder minder om Digg. Men hvor Digg-brugerne selv indsender nyhederne, hentes de på Buzz fra forhåndsgodkendte udgivere, hvorefter man stemmer dem op. Det betyder, at indholdet på Buzz er mere nyhedsorienteret end på Digg, hvor de mest populære historier ofte er mere underholdningspræget. Udover brugerstemmerne afgøres en nyheds rangering også af søgemaskine loggen fra Yahoo!.
Bonus info: De mest populære buzzes vil desuden blive vist på Yahoo hovedsiden, som trods disse Google-tider stadig kan generere flere millioner henvisninger.
BuzzFeed
Et trendsite, som graver efter populære trends i medierne og blogosfæren. Hver dag poster de ca. 10 historier, der snakkes om ude på nettet og giver dig de bedste kilder til dem. En webcrawler tjekker dagligt over 50.000 sites for de mest populære historier, mens selve udvælgelsen er redaktionelt arbejde. Det er en hyldest til popkulturen, så her er primært trends om musik, film, kendte, mode, teknologi – og sex!
Bonus info: Mest populære buzz nogensinde er nøgenbillederne af stjernen fra High School Musical Vanessa Hudgens (ikke Gigi Fredie-Pedersen).
Viral Video Chart
Virale videoer, som dem man finder på Youtube, er ekstremt populære og kan holde folk beskæftiget i -time-dagevis. Viral Video Chart er en oversigt over de mest populære videoer lige nu, og følger du med her, fanger du de bedste videoer længe inden, de dukker op på diverse danske nyhedsportaler. Sitet overvåger, stigningen i henvisninger fra blogosfæren til en video på Google, MySpace eller Youtube, og jo mere en video bliver blogget, jo højere rangering får den.
Bonus info: Ugens mest bloggede video er en stjernespækket kærlighedssang fra Tv-vært Jimmy Kimmel til skuespiller Ben Affleck.
Google Hot Trends
Vi har tidligere behandlet Hot Trends, og kort fortalt er det en oversigt over de mest populære søgetermer på Google. Vel at mærke de søgninger, som afviger mest fra deres norm og altså stiger voldsomt, således at almen populære søgninger sies fra. Hver søgning understøttes af relevante nyhedsartikler og blogindlæg, så den pludselige popularitet forklares. Virker desværre stadig kun med med amerikanske søgninger.
Bonus info: Prøv også Google Trends, hvor man kan sammenligne populariteten af flere søgninger, fx Apple vs. Microsoft.
Der findes selvfølgelig mange andre websites, der holder dig “in the loop”. Bruger du nogle andre, så giv gerne dit besyv med.



Den tidligere redaktør Jens Roland har foreslået disse sites, som også er et besøg værd:
http://50.lycos.com/
http://reddit.com/
http://www.shoutwire.com/
http://wobblog.com/
http://www.wikirage.com/
Hold op en gang gossip lal.
Forventede engentlig mere seriøsitet
Formålet bag denne liste er at give en oversigt over sites, der på forskellige måder opsamler, hvad der rører sig på nettet. Det er muligt, du ikke synes, at internetbuzzes er seriøst, men det er vel ikke vores skyld, men internetbrugernes…?
Der er jo også aNyhed.dk – et dansk site lidt ala Digg. Så kan man også følge lidt med i, hvad der foregår i andedammen herhjemme. Desværre er der ikke så mange brugere endnu, men sitet har potentiale.
Jeg må sige at Engadget.com også burde være en kandidat. Det er lide de nyheder en teknik-nørd vil elske.