LabConfidential kigger nærmere på hvad der skaber gode brugeroplevelser

Forestil dig, at skulle træde på to pedaler samtidig med, at du holder i et håndtag og styrer rattet, for at få din bil til at køre. Ikke nogen rar tanke, og med sikkerhed heller ikke noget kønt syn. Alligevel synes det at være fremgangsmåden for mange apparater og programmer, vi omgiver os med i hverdagen. Dårligt design, løsninger med alt for stor fokus på teknik frem for brugere, samt generel mangel på omtanke, kan gøre det svært at navigere rundt i verden. LabConfidential har set på brugerflader i hverdagen.
Midttrafik, som driver bybusserne i Ã…rhus, er mestrene når det kommer til, at gøre tingene unødvendigt kompliceret. Da de i sidste halvdel af 2008 annoncerede deres nye billetautomater, var der ingen grænser for lyksalighederne. Ikke blot kunne man se frem til muligheden for at betale med Dankort, men det ville også blive lettere at købe den rigtige billet.
Sådan gik det desværre ikke. Man gik fra et tastetryk, til fire tryk på en skærm, før man kan få lov at betale. Der er naturligvis kommet flere valgmuligheder på skærmen. Men der er ikke noget, der retfærdiggør, at det skal være sværere at købe billet. Alle valgmuligheder kunne være på en skærm – hvis man gad. Men måske burde man have valgt en SMS- eller RFID-løsning, a’la Rejsekort (som Midttrafik i øvrigt er en del af).
I løbet af de seneste år, er Dankortet flyttet ind mange steder. En af de virkeligt brugbare situationer, er betaling ved parkeringsautomater. På moderne p-automater skal man blot køre sit Dankort igennem for at få skrevet en p-billet ud. Når man forlader p-pladsen, kører man kortet igennem igen, og betaler – hurtigt og smertefrit – udelukkende for den tid man rent faktisk har parkeret.
Er din brugerflade for indviklet? Brugerflader skal være intuitive. Det handler om færrest mulige skridt fra start til slut. Tag eventuelt et kig på denne illustration, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit produkt er for indviklet.
Se billeder af Midttrafiks løsning efter klippet





Siden sidst på LabConfidential