Få besked via Twitter, når vasketøjet er færdigt

Der findes alarmer, som ringer eller sender en sms i tilfælde af indbrud eller brand. Man kan også få ovne, opvaskemaskiner og lignende, der giver højlydte alarmsignaler når de er færdige. For nogle mennesker er producenternes bestræbelser enten ikke nok, eller de har en vaskemaskine uden alarm.
I dag har mange også et behov for (eller i hvert fald lyst til) at delagtiggøre hele verden (altså deres online omgangskreds) i alt hvad de foretager sig. Det er sådanne statusopdateringsfunktioner tjenester som Twitter og Facebook lever godt af.
Ryan Rose har koblet sin vaskemaskine til hjemmenetværket, og opsat et display i sin dagligstue. Når vaskemaskinen er færdig viser displayet i stuen teksten “WASH”. Samtidig udsender Twitter kontoen PiMPY3WASH beskeden “A load of laundry finished washing at: “ efterfulgt af dato og tidspunkt. Hele verden, og Ryan selv naturligvis, kan således se hvornår vasken er færdig på computere og mobiltelefoner.
Idæen med at sende beskeden ud via internettet kan umiddelbart virke overflødig. Den er dog blot den seneste i rækken af lettere kuriøse idæer, der er blevet populære på nettet, hvoraf den mest kendte nok er verdens første webcam, som blev opstillet på Cambridge universitetet i England i 1991 for at overvåge kaffemaskinen i en bygning.
Selvom Twitter vaskemaskinen ikke nødvendigvis bliver standard lige foreløbig, så er den alligevel et godt eksempel på, at internettet smelter sammen med vores daglige husholdning.
Se video efter klippet
via MAKE



[...] kan også læse mere på LabConfidential, som er en af de kilder, hvor jeg har fundet [...]
[...] Hackerspace er et sted hvor kreative, fantasifulde og legesyge mennesker kan mødes, og lave ting. Og der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan fremstille. Det handler ikke om ondsindet overtagelse af Pentagons systemer, eller indbrud i din netbank. Hacking er en disciplin, hvor det handler om at tage kendte teknologier, og bruge dem i nye sammenhænge. Eksempelvis vaskemaskinen på Twitter. [...]