
Update
Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det desværre ofte sådan. Notch (Minecraft-stifter) kommer med et godt input her.
Nu kan du se skidtet under din sko i HD
Dengang jeg var dreng – ja, der havde vi oh happy days, når pixels i videospillet har forskellige farver, så man kunne skelne monster fra good guy. I dag har computerspil en imponerende grafik, som dog er begrænset af processorkraft – men der er stadig en del plads til forbedring.
Grafik i computerspil er baseret på polygoner, som sættes sammen til tredimensionelle objekter. Jo flere polygoner, jo mere realistisk bliver grafikken. Hvert år lykkedes det computerspilsudviklere at hæve polygontallet med ca. 25%.
Unlimited Detail er en ny spiller på banen: De påstår, at de har udviklet en helt ny grafikteknologi, som næsten kan kopiere den virkelig verden i virtuel form. I stedet for polygon-opbygningen, som har en processormæssig begrænsning, bygger Unlitimed Details teknologi på såkaldte 3D atomer, som kan manipuleres i rummet til at forme objekter.
Dette er ikke nyt: Man anvender det i computergenererede modeller af dele af kroppen til medicinske formål. Problemet er dog, at det kræver endnu mere processorkraft end polygon-modellen. Unlimited Detail påstår, at de derfor har lavet en søgemaskine, som arrangerer “atomerne” og kun generere de objekter, som spilleren ser i en bestemt. Det skærer kraftigt ned på den processorkraft, der er påkrævet.
Det er lidt svært at vurdere, om Unlimited Detail rent faktisk har lavet en ny teknologi til grafik. I videoen herunder viser de, hvordan deres grafik ser ud – og får Crysis 2 til at blegne i sammenligning. Det er dog svært at vurdere, om Unlimited Details grafik er rendered på forhånd, hvilket gør det knap så imponerende – grafik i forhistorier til spil eller andre animerede sekvenser har næsten lige så god grafik. Vurdér selv sagen i Unlimited Details demovideoe herunder.



Det med kun at beregne det, der faktisk er i synsfeltet, bruger man også i “gammeldags” polygonbaseret 3D-grafik, så måske har de fat i noget. Pænt ser det i hvert fald ud.
Opdagede oprindeligt videoen i forbindelse med Markus Persson aka. Notch’s blogindlæg hvor han skrev om hvordan man bør være påpasselig med at blive forblændet af deres video og at der nok er en del begrænsninger de ikke nævner i den oprindelige video.
For nylig har de dog frigivet en ny video hvor de tager stilling til de ting der bliver sagt, og desuden fremviser de også en live-demo, så man kan se at det ikke er pre-rendered. Den er lidt halvlang, men spændende!
http://www.youtube.com/watch?v=JVB1ayT6Fdc&feature=player_embedded
Hej Emil
The plot thickens!
Tak for linket. Vældig interessant. Hmm. Well, vi må næsten bare vente til, at deres grafikteknologi bliver frigivet, får vi virkelig kan vurdere sagen. The proof is in the pudding, som man siger.
/Lan