Fremtidens soldater har psykiateren indbygget i hjelmen
En gruppe forskere ved Arizona State University er i gang med at forske pulseret ultralyds effekter på hjernen.
I dag findes der grundlæggende to metoder til at behandle neurologiske sygdomme: I den ene indopereres elektroder direkte i hjernen (DBS) for at behandle motoriske lidelser som Parkinsons sygdom , mens man i den anden metode udsættes for et magnetisk felt (TMS), hvilket bruges til bl.a. behandling af depression. Begge metoder har hver sine ulemper: Den første er utrolig invasiv, mens den sidste har et begrænset rækkevidde og kan kun påvirke et lille område på omkring 1 cm.
Ultralyd har ikke disse begrænsninger og kan således nå ind til de dybeste – og bredeste – afkroge af hjernen. Forskningen har hidtil primært været fokuseret på medicinske anvendelser.
Og så kom DARPA forbi. DARPA, Defense Advanced Research Projects Agency under det amerikanske forsvarsministerium, har støttet forskningen med 300.000$ fordelt over to år. I bytte skal forskningen nu fokusere på “at udvikle fremtidige produkter til militæret ved hjælp af ultralydsteknologien.” Og de flittige forskerne har ikke hvilet på laurbærrene: Der er allerede blevet bygget en protype af en soldaterhjelm, som har ultralydsteknologien indbygget.
Det overordnede mål med hjelmen er neurologisk og psykiatrisk indgreb hos hjelmbæreren – eksempelvis kan den aktivere de centre af hjernen, som står for årvågenhed og vagtsomhed. Når soldaten er ude om dagen og forsvare Uncle Sam, kan disse centre stimuleres. Om natten trykker soldaten så på en knap – og bam! – han bliver fyldt med afslappelse og ro, så natten kan bruges på at snorke sødt og ubekymret. Krigsførelse uden dårlig samvittighed – næsten.
Det er uden tvivl også gode nyheder til landets institutioner, hvor trætte lærere kan hvile ørerne med et simpelt tryk på en knap. – Og hvis hjelmen udformes som en cykelhjelm, bør lille Freja og Mikkels hjerner i den grad være sikrede mod både fysisk og psykisk terror.



[...] Metoden, som kaldes transcranial direct-current stimulation (tDCS), er længe mistænkt for at forbedre læringsprocessen. DARPA, som ikke overraskende finansierer forskningen, har før leget med ideen om at ændre på soldaters hjerner. [...]