Man kan altid regne med at krisetider afføder ekstravagant tænkning

En af grundene til, at Bang & Olufsen har mistet pusten efter stor succes i firserne og halvfemserne er, at konkurrencen på kerneforretningen, designfjernsyn, pludselig blev meget stor. Pludselig skule tv’et være fladt, og så var det svært at stikke ud fra konkurrenterne. De tørre tider ser dog ud til at vende. Fjernsynet er nemlig ikke færdigt som møbel. Det har bare fået et helt ny udseende.
Selvfølgelig er det fladt! Den kunne ellers lige så vel have været kugleformet, eller trekantet. Det er jo trods alt fremtidens stueskærm vi taler om. Faktisk er der ikke sket noget med hverken form eller funktion. Til gengæld er skærmen flyttet direkte ind i et stykke glaskunst.
Det er tyske Ad Notam, der står bag møblet. Dybest set er der tale om en skinnende blank glasplade, med en LCD-skærm monteret på bagsiden. Skærmen smelter på den måde ind i panelet, og når den er slukket kan man slet ikke se, at der er en skærm inde bagved.
Bryder man sig ikke om sit eget spejlbillede i højglans, er der naturligvis et væld af andre muligheder. Man kan eksempel vælge mellem sandblæst glas, mønstre, indbyggede hylder, baggrundslys, og meget andet. Det er populært sagt, kun fantasien, og egen tegnebog, der sætter grænserne.
Bang & Olufsen skal således ikke fortvivle. Der er stadig plads til dyre og ekstravagante fjernsyn. Folk vil stadig gerne have lækkert design, og intelligente løsninger. Det kræver bare lidt mere end børstet aluminium, at kalde ting for designermøbler i dag.
Flere billeder efter klippet

,





Siden sidst på LabConfidential