LabConfidential har fundet en række bud på sommerens must-haves
Ferietiden er over os. Folk valfarter til strande, både i Danmark og fjerne lande. Men hvad skal man egentlig spendere sine sommerdage på? Og hvad skal man have på? Svundne tider har budt på uforglemmelige koncepter, som Pokemon, sejlersko og stangtennis. Vi har fundet fem bud på, hvad der kan gå hen og blive årets store diller.
- Tøjet

Kongen lever! I hvert fald hvis man skal tro designeren Juun J, der har ladet sig inspirere af Michael Jacksons outfit fra Thriller-dagene. De fleste må vel indrømme, når de for alvor gennemsøger deres sjæl, at 80′erne var det hedeste modeårti denne verden endnu har set. Denne sommer skal det i hvert fald ikke skorte på stramme jakker i kunstlæder. Bær den og vær den hotteste (og mest malplacerede) på stranden!
- Modetilbehøret

Man skal huske at drikke rigeligt i sommervarmen. Desværre har man ikke altid en vandflaske inden for rækkevidde. Hydro Sport har fundet en løsning til den sommertørstige; Vandflasken, der også er et armbånd! Mage til opfindsomhed skal man da lede længe efter.
- Drinkskøleren

Ice Jacket. Konceptet er faktisk så simpelt, som navnet antyder. En jakke af is til at komme udenpå din flaske Pisang Ambon, så den kan holde sig kølig i den hede sommersol. På den måde slipper man også for at slæbe en hel køletaske med til en enkelt flaske sjampus på stranden. - Gadget’en

Denne sommer er der en gadget, og en gadget alene. Det er naturligvis iPad’en, der lader dig slæbe internet, bøger, musik og film med overalt. iPad’en har dog en enkelt mangel, der gør den stort set ubrugelig på stranden. Man kan ikke se skærmen i stærkt sollys. Et alternativ kunne derfor være Notion Ink’s Adam, som vi har nævnt før. Rygterne vil dog vide, at den ikke kommer før november, så pt. er der reelt ingen alternativer til iPad.
Videoen her viser forskellen på skræmtyperne.

- Strandspillet

Klassikerne er svære at slå. Det betyder dog ikke, at udviklingen går i stå. Tag eksempelvis det lysende boccia-/boule-/petanque-spil. Ved hjælp af LED lys indeni kuglerne, kan man spille helt til de lyse timer. Så mangler vi bare at det samme kommer til kroket!
Dette var den sidste LabConfidential inden vi går på sommerferie indtil august. Vi glæder os til at se jer igen!



Siden sidst på LabConfidential