Danskerne bruger timevis på nettet hver dag, men ikke alt er lige konstruktivt

Nettet har siden starten været plastret til med ubrugelig information og spøjse, men formålsløse hjemmesider. Trenden er fortsat med ind i det nye årtusinde. Vi har kastet et blik på fem af de dummeste hjemmesider på nettet. Nogle af dem er faktisk meget sjove. Listen viser i øvrigt, at der er masser af plads til genbrug på nettet.
1. Erdetfredag.dk
For de weekendhungrende er det et kronisk påtrængende spørgsmål. Hjemmesiden, der giver et simpelt svar på et simpelt spørgsmål, er senest blevet populær efter Adam Duvå Hall og Sara Bro har omtalt den en del i deres formiddagsprogram på Statsradiofoniens Program 3. I samme kategori findes i øvrigt en side med svar på et ofte endnu mere anmassende spørgsmål: erdetfyraften.dk
2. Instantrimshot.com
Er man typen, der i virkeligheden hellere ville have fortalt jokes på en scene, frem for at slide for føden på en rigtig arbejdsplads, er Instant Rimshot et must. Hjemmesiden tilbyder en lille trommefanfare, som konklusion på en eksempelvis en joke. Især anvendeligt, når publikum ikke helt giver den ønskede respons. Star Wars fans vil måske også finde Instant Wookie brugbar.
3. Erdetbritney.dk
Som ægte fan kan det være svært at få nok af sit idol. Om det ligefrem er en rigtig monsterfan, der har lavet denne side, er dog temmelig usikkert. Hjemmesiden giver et overblik over en række danske radiostationer, og hvorvidt de spiller Britney Spears. Der er desuden information om hvilket nummer med Britney, der bliver spillet mest, hvilken station der giver dig størst sandsynlighed for at støde på (eller undgå) hende, samt hvor hvornår du kunne høre hende sidst.
4. Afuckingrainbow.com
Regnbuehjemmesiden. Specielt designet til folk, der bare godt kan lide at kigge på farver. Sidens eneste funktion er at køre et farveskema igennem i en løkke. Øøøh ja. Godt så.
5. Hasthelargehadroncolliderdestroyedtheworldyet.com
Til alle dommedagsprofeterne derude findes der et effektivt værktøj til at se, hvorvidt den mest hypede dommedagsmaskine pt. har ødelagt verden. LHC, eller Large Hadron Collider arbejder med at genskabe dele af universets fødsel. Nogle mener at det vil føre til universets undergang, og denne side følger begivenhederne.
Så kom ikke her og sig, at internettet flyder med ubrugelig information. Der findes også masser af sider, der udelukkende er skabt for at irritere brugerne, og bringe dem i forlegenhed, ved at vise klamme videoer, eller spille ærgerlige melodier. Kom gerne selv med forslag til hjemmesider, der kandiderer til listen, i debatten.
Tak til Jakez for inspiration.



Hvor vover du at kalde single serving sites for nytteløse!? Det er måske det mest brugbare, der er kommet ud af nettet de sidste 10 år!
Se bare sites som:
http://areweatwarwithiran.com/
http://erdettidtilfredagsbar.dk/
Enkel præcis oplysning – det kunne mange lære noget af! :)
Jonas, du må aldrig komme til fredagsbar i Århus igen!
Man kan kun elsker hvordan http://hasthelargehadroncolliderdestroyedtheworldyet.com/ er kodet:
if (!(typeof worldHasEnded == “undefined”)) {
document.write(“YUP.”);
} else {
document.write(“NOPE.”);
}
Bemærk i øvrigt at flere single serving sites gemmer små easter eggs i form af kommentarer i html-koden. Det er langt fra alle, men ganske fornøjeligt, når det sker.
Et par lister over (engelsk-sprogede) SSS’er:
http://kottke.org/08/02/single-serving-sites
http://www.alistofsites.com/
Og en enkelt artikel om single serving sites – på et single servind site:
http://isthisyourpaperonsingleservingsites.com/