LabConfidential kigger nærmere på tre af årets store tendenser
Verdens største messe for forbrugerelektronik fandt sted i sidste uge i Las Vegas. Som sædvanligt var alle de store i elektronikbranchen til stede, for at afsløre alt fra deres seneste produkter, prototyper, og visioner for fremtiden i de næste ti år. LabConfidential har spottet nogle fede og lovende produkter, der samtidig er udtryk for nogle tendenser, vi mener, kommer til at spille en stor rolle i de kommende år.
- 3D tv og hjemmevideo

Efter film som Avatar har vist, at der så rigeligt er grundlag for at lave film i 3D, har tv- og videoudstyrsproducenterne for alvor lukket op for godteposen. Alle fladskærmsproducenterne havde deres seneste 3D-kapable vidundere med. Intel fremviste billeder på en 3D HD skærm, der ikke krævede briller. Selvom opløsningen var under 720p (det mange kender som HD Ready), var de fleste tydeligt imponerede over skærmen. Forhåbentlig bliver resultatet, at vi snart kan se 3D hjemme i stuen, uden irriterende briller.
På hjemmevideofronten præsenterede DXG verdens første 3D camcorder, så også alverdens tv-shows med kiksede videoer har noget at lave i fremtiden.
- Gennemsigtige skærme

Både mobiltelefoner, mp3 afspillere, og almindelige tv, skal i fremtiden have gennemsigtige skærme. I slutningen af 2009 sendte Sony Ericsson en mobiltelefon på markedet med gennemsigtig skærm. På CES have flere producenter taget deres bud med på fremtiden gennemsigtige skærm. På de mindre enheder, som mobiltelefoner, er der tale om meget bevidste designvalg. Hvorvidt den type skærm rent faktisk bliver rigtig udbredte, er noget mere tvivlsomt. Mest sandsynligt er det nok, at skærmene vinder frem i markedsføringssammenhæng. I hvert fald i første omgang.
- E-bogslæsere

Der er ganske vist ikke meget nyt i konceptet e-bøger, men alene det sidste halve år, og især under CES, er det blomstret op med adskillige nye modeller af læsere. E-bogen er kommet for at blive, men kommer naturligvis også til at skifte form, i takt med at udviklingen indenfor elektronisk blæk. Avisbranchen leder stadig efter lys i mørket, og mange mener, at trådløst indhold over e-bogslæseren er netop det branchen leder efter. Endnu mangler vi dog at se nogen hoppe med på vognen. 2010 kan meget vel blive året, hvor nogen tager springet.
En kæmpe messe som CES byder naturligvis på utroligt mange fede gadgets. Vi smider løbende de fedeste ind på LabConfidentials Facebookside.



Siden sidst på LabConfidential