Vi genbruger flasker, dåser og papir i et væk, men hvad med kroppen?
Indtil fredag d. 3. april sætter LabConfidential, et par gange om ugen, fokus på årets NEXT udstilling. Du kan læse mere om NEXT på Innovation Labs hjemmeside.

Organdonation er ikke noget, der får mange danskeres øjenbryn til at løfte sig nævneværdigt. Faktisk er det efterhånden blevet meget normalt at tage stilling til om man vil sende sine organer til genbrug, efter sin død. Men resten af kroppen, hylstret om man vil, bliver sendt i jorden, hvor den tilbringer de næste mange år med at kompostere. Et par engelske kunstnere, Jimmy Loizeau og James Auger, har lavet det mest kontroversielle du kommer til at se på dette års NEXT.
Forrådnelse skaber energi, og energi bruges som bekendt til mange ting. I tilfældet “The Afterlife Project” bruges energien fra et rådnende lig til at generere strøm. Den udgave af projektet, som den ene halvdel af kunstnerkonstellationen, Jimmy Loizeau (Løgsovs?), tager med på NEXT, bærer en lysende gravsten med teksten “Shine on dad” – Lys videre far.
Værket er, i høj grad, en kommentar til den vestlige verdens tabuisering af døden. Og så er det, i endnu højere grad, et provokerende indslag i klimadebatten. Ja det virker måske langt ude, men hvis en enkelt grav kan generere strøm til en lampe i et par år, hvor stor en bydel kan en hel kirkegård så ikke levere strøm til?
Umiddelbart kan det nok bliver svært at finde folk, der vil donere deres jordiske rester til gadebelysning, men den slags logistiske ubetydeligheder skal naturligvis ikke afholde alverdens kunstertyper fra, at eksperimentere lidt.
Under alle omstændigheder skulle det i hvert fald nu være muligt, at få miljøvenlig belysning på mormors gravsted. Se Jimmy Loizeau og James Augers udgave af Tollundmanden som batteri i Filmbyen i Ã…rhus 3-5 april.
Se en skitse af opstillingen efter klippet

Læs mere på How Stuff Works, og hos Innovation Lab




[...] Kcast har været til NEXT no. 6 og talt med Ole Kjeldsen fra Microsoft om Microsoft Surface, Jesper Andersen om Freerisk og Jimmy Loizeau om The Afterlife Project. [...]