Nu skal kropskunst hjælpe læger i kamp mod dårligdomme

For mange patienter er det vigtigt at være konstant overvåget. Ikke fordi de nyder at bade sig i blitzlys og rullende kameraer, men fordi deres krops funktioner ikke er i top. For mange betyder det lange indlæggelser og konstante konsultationer hos lægen. Et nyt forskningsprojekt skal gøre både læger og patienters liv meget lettere.
Den grundlæggende ide, som Draper Laboratory arbejder ud fra, er at indsprøjte et nanomateriale under huden. Hensigten er, at det skal kunne overvåge eksempelvis kroppens glukoseniveau.
Nanomaterialet fluorescerer under infrarødt lys, når det er udsat for forudbestemte mængder af det overvågede stof. Målet er at kunne lave en form for tatovering, som er i forbindelse med det indsprøjtede materiale. Derved kan man med største lethed se, hvorvidt kroppens niveau af det sporede stof afviger fra det ønskede resultat.
Projektets bagmænd har indtil nu fået metoden til at virke med natrium, men ønsker at overføre resultaterne til glukose. Grunden til at netop glukose er i søgelyset, er dets betydning for folk med diabetes. For sukkersygepatienter kan en konstant overvågning af blodsukkeret være utroligt nyttig. Den kan nemlig gøre det lettere at administrere hvornår det er nødvendigt eventuelt at tage insulin.
Natriumsensoren er i øvrigt overhovedet ikke ubrugelig. Den kan bruges til at kontrollere kroppens væskeniveau, og dermed afgøre om en patient er dehydreret.
Der vil nok gå en rum tid, før forsøg på mennesker kan realiseres, da der er mange ubesvarede spørgsmål til, hvordan menneskekroppen vil reagere med nanomaterialet.
Historien melder ikke noget om hvorvidt det bliver læger eller tatovører, der skal foretage indgrebet.
MIT TEchnology Review via MedGadget




Interesante artikler og nu kan endnu flere læse dem for har langt dem på min linkportal :)
Jakob – LinkCentralen.dk
[...] måde kan dette måske blive virkelighed. Der findes et forskningsprojekt som går ud på at lave tatoveringer som skifter farve afhængig af blodsukkerværdien. Hvis man får dette til at virke, er der ikke [...]