DJ’en spiller din yndlingsmusik, mens du møder andre med samme musiksmag

Forestil dig en natklub, hvor DJ’en kender gæsternes yndlingsmusik, og hvor der på en storskærm dukker et billede op af de gæster, der har det spillede stykke musik som deres personlige favorit. Således kan man møde nye mennesker, der deler samme musiksmag som en selv og senere udforske deres online musikprofil – eller måske noget helt andet…
Det er tanken bag et socialt musikeksperiment, som ikke blot vil lade folk dele playlister på nettet, men trække det hele ud i den virkelige verden, hvor musikken – og hinanden – opleves bedst. For som de siger, så er det sociale i musik ikke at hænge ud på MySpace, men at drikke øl og være sammen med ens venner og musikalske ligesindede ude i nattelivet.
Eksperimentet starter med den sociale tjeneste Twones, som via små plugins fører log over al den musik, som du enten afspiller på din computer gennem fx iTunes eller Media Player eller over nettet på fx Youtube, MySpace eller Last FM. Disse playlister kan så deles og udforskes, som man kender det fra lignende sociale musik-playliste-delings-tjenester.
Det interessante opstår, når Twones kombineres med konceptet Tony Player, som er et samarbejde mellem dig, de andre gæster og så DJ’en. Når man ankommer til et Tony Player event, aktiverer du din Twones konto via sms eller Bluetooth, hvorefter din personlige playliste overføres til DJ’ens.
Det gør alle andre også, således DJ’en får en playliste bestående af alle gæsternes favoritmusik. Vælger DJ’en dit musik, kommer dit profilbillede og brugernavn til syne på en storskærm sammen med dem, som ligeledes har nummeret på deres playliste.
Det er Natteliv 2.0 og endnu en måde at trække det sociale internet med ud i virkeligheden – eller er det omvendt? Twones åbner officielt først til december, men hvis man registrerer sig via Tony Player, er der tilsyneladende adgang.
- Twones og Tony Player via Springwise



That reminds me of a current more lo-fi version of this called Tweet Tweet Club. Tweet Tweet Club is a Twitter-driven club night in London – second *iteration* coming up this Friday.
The concept is simple:
1) You can make requests via Twitter.
2) On the night the playlist is live-archived via Twitter
3) Other miscellaneous Twitter/twoosh-themed wordplay/graphics to follow on the walls!
http://twitter.com/tweettweetclub