Vil du have omtale på nettet, så bed folk om at tie stille
Før i tiden var det nemt. Ubehagelige informationer kunne let holdes nede vha. fogedforbud eller advokater, som truede med bål og brand. Sådan fungerer det ikke længere. At true sig til tavshed er i dag nærmest den hurtigste vej til den offentlige opmærksomhed og udpensling, man egentlig forsøger at undgå. Det er paradoksalt, det skyldes internettet – og man kalder det Streisand-effekten.
Begrebet har sin oprindelse i USA, hvor Barbra Streisand i 2003 sagsøgte en fotograf og en fototjeneste for at få fjernet et luftfoto af sit hus grundet krænkelse af privatlivets fred. Fotoet var blot et af 12.000, der havde til formål at dokumentere erosion af den californiske kystlinje. Men pga. sagen blev der skabt en voldsom opmærksomhed om netop det foto af fru Streisands hus, hvor flere hundredetusinder besøgte fototjenesten den følgende måned.
Det blev til Streisand-effekten, og læren er naturligvis, at havde man ikke forsøgt at fjerne fotoet, så er det tvivlsomt om nogen overhovedet havde bidt mærke i, at Barbra Streisands hus var afbildet.
Streisand-effekten er mere aktuel end nogensinde, hvor sager involverende jetset-dronninger og jægersoldater har stjålet langt flere overskrifter, end det muligvis har været nødvendigt med en basal forståelse for internettets mekanismer.
Uden for andedammen har senest tøjgiganten Ralph Lauren smagt på Streisand-effekten, og tilsyneladende smager den temmelig bitter!
Kort opsummeret, så havde Ralph Lauren photosjusket en annonce groft, så modellen Filippa Hamiltons hoved er større end sine hofter på billedet! Da de første blogs gjorde grin med det, sendte Ralph sine advokater efter dem, hvilket naturligvis udløste Streisand-effekten, hvor især bloggen BoingBoing var nådesløs i sin kritik.
Efterfølgende krøb tøjgiganten til korset og undskyldte for at have retoucheret den stakkels model til ukendelighed. Det kunne muligvis have reddet de sørgelige stumper af Ralph Laurens troværdighed – hvis det da ikke lige var fordi, de nu har fyret frk. Hamilton – en ellers Ralph Lauren favorit – for angiveligt at være for tyk! 54 kg til 178cm er måske også lige til den gode side i supermodel-land…
Udover Ralph Lauren har også en belgisk juveler og et globalt oliehandelsselskab fået især Twitters vrede at føle for nylig, efter de forsøgte med jura at få fjernet eller tilbageholdt oplysninger om deres tvivlsomme forretningsmetoder.
Det, som ingen af nævnte parter her har forstået, er selvfølgelig, at nettet hverken kan eller vil tie. Den decentrale og anarkistiske struktur umuliggør kontrol med informationer, og jo hårdere man forsøger, jo sjovere synes alle det er at udstille de ting, man egentligt forsøger at holde skjult. Det er ren Rasmus Modsat – gange 100 mio.!
Hvad skal man så gøre, når ens beskidte vasketøj er til offentlig skue, og ethvert forsøg på at tage det ned blot vil skalere situationen ud af proportioner?
Start med at indse, at det er håbløst at forsøge at kontrollere informationer på nettet. Dernæst at trusler i hvert fald ikke løsningen!
På et socialt internet – og bare generelt – kommer man ofte meget længere med dialog. Forklar og argumenter fornuftigt for ens synspunkter, så vil man som oftest blive mødt med forståelse. Trodsigheden opstår jo netop, fordi man ikke har valgt dialog men damptromlen som problemknuser.
Problemet er dog ofte, at de som vil have informationer kvalt ikke har rent mel i posen – og det er selvfølgelig svært at forklare sig ud af.
Til det må svaret enten være Online Reputation Management – drukn de dårlige historier i fabrikerede positive. Eller bare opfør jer ordentligt og samvittighedsfuldt, så der ikke er noget at komme efter. Hvis det da ikke er for urimeligt et krav.
Streisand-effekten via utallige tåbelige virksomheder med håbløse online pr-strategier.
Det er som at nogle virksomeheder bare ikke vil acceptere de nye spilleregler. Det er bare ikke et spørgsmål om deres accept længere. De er nødt til at spille med eller få modspil.
Sjovt nok skrev jeg om samme juveler/guldsmed i går: http://blog.conduct.dk/streisand-effect/
[...] LabConfidential har også skrevet om Streisand-effekten: Når internettet ikke vil tie med endnu flere eksempler. Published: October 15, 2009 Filed Under: misconduct, online presence [...]
Det er jo også lidt det, der driver effekten: At stivnakkede virksomheder tror, de stadig kan tromle al modstand fra “den lille mand” ned, men ikke har indset, at den lille mand nu er mægtigere end de selv nogensinde kan håbe på at blive – takket være teh interwebs.
Jo hårdere man buldrer frem, jo sødere er hævnen, når nettet tager til genmæle!
Så sandt som det er sagt :)