Det semantiske web indtager nu blogosfæren
Vi har tidligere berørt næste generation af internettet – det semantiske web, og det skorter da heller ikke på spirende projekter, der skal bringe mening til webbet. Et helt nyt tiltag er tjenesten Zemanta, som er en udvidelse til visse blogplatforme og fungerer ved at stille forslag til relevante eksterne artikler på baggrund af ens eget indlæg. Lidt som afsnittet “Relaterede historier” i bunden af hver LabConfidential-historie, men smartere og med hele internettet som søgebase.
Du kender det godt. Du har læst et interessant blogindlæg og vil gerne vide mere om emnet, men vejen er lang og omstændig. Du kan google det, slå op i blogindekstjenester som Technorati, Blogbot eller Overskrift, men det vil da alt andet lige være nemmere, hvis der i bunden af indlægget var samlet 5 links til eksterne sider, som skriver om samme emne.
Zemanta analyserer således dit blogindlæg via en semantisk algoritme, som sammenligner ordene med en indekseret database, der tæller over 300 fremtrædende onlinemedier – og naturligvis alle de blogs, som er tilmeldt tjenesten. Tjenesten stiller herefter forslag til både artikler, tags og billeder, du kan inddrage i dit indlæg. Billederne kommer fra steder som Wikimedia og flickr og er alle under Creative Commons licens.
I praksis lægger Zemanta sig som en sidebar i teksteditoren og fyldes med relateret indhold, løbende med at man skriver. Det anbefales samtidig, at et indlæg er på mindst 300 ord for at Zemanta kan fungere ordentligt.
Tjenesten er stadig i en test-version og fungerer således endnu kun med FireFox-browseren, mens de understøttede blogplatforme tæller WordPress (både server og egenhosted), Blogger og Typepad. Engelsk er ligeledes eneste understøttede sprog (hvorfor vi ikke har afprøvet Zemanta endnu).
Successen afhænger naturligvis af opbakningen fra blogosfæren, men det virker som et oplagt plugin at installere på sin blog, da man yder en god service til læseren. Samtidig kan man jo håbe på masser af indkommende links fra andre Zemanta-bloggere, der skæpper godt i linkpopulariteten og pagerank i Google.
Se demo-videoen af Zemanta-funktionaliteten efter klippet.
- Zemanta via ReadWriteWeb



Hi from Zemanta!
Glad that you wrote about our service. I hope you will use it too.
If you can send us a short english summary of your thoughts, we would be very grateful.
If you have any additional ideas or comments about how Zemanta could be more useful please mail us or use http://getsatisfaction.com/zemanta to leave us feedback so we can discuss it!
bye
andraž
Hej
Tak for dine svar på min blog. Jeg er dog lidt nysgerrig over, hvordan du fandt den? Har nemlig oplevet noget lignende engang, så kunne godt tænke mig at høre “hemmeligheden” bag :)
God blog, forresten.
Vi har tidligere haft erfaringer med, at andre medier “låner” vores historier uden at fortælle, hvor de har dem fra. Så en gang i mellem tester vi keywords fra vores artikler i Google for at se, hvad der dukker op – og indtil videre er der ikke så mange – udover dig, der har skrevet om Zemanta :)
Og tak i øvrigt ;)
Ok, smart. Jeg plejer altid at skrive min kilde, også i småblogs som min, da det er god blog-/webmoral :)