Nu findes pingviner både flyvende og svømmende

Digitalt design handler om nuller og ettaller. I computernes verden er det binære talsystem konge. Men når man er bundet op at noget så rigidt som to tal, er det svært at være rigtig fleksibel. Derfor er der opstået en tendens til at kigge mere mod naturen, når man skal designe nye apparater. I sidste uge præsenterede det tyske ingeniørfirma Festo en bionisk pingvin, som næsten overgår sin naturlige inspirationskilde.
Pingvinernes hoveder er lavet af fleksible fiberglasstænger, og drejer næsten lige så naturligt som den ægte vare. Kroppen er forsynet med fleksible vinger og hale, som gør at den kan svømme gennem vandet på præcis samme måde som en rigtig pingvin. Udover de meget naturlige bevægelser, kan den bioniske udgave af sydpolens eneherskere også svømme baglæns.
Hovedet er udstyret med en 3D sonar fra firmaet EvoLogics. Den kan lave et avanceret billede af omgivelserne, og dermed hjælpe pingvinen til at undgå forhindringer. Pingvinerne kan kommunikere sammen trådløst, så de fungerer som en rigtig flok.
Der er også lavet en større flyvende model. Den heliumfyldte pingvin giver et slag i ansigtet til en fugl, der ellers normalt ikke flyver. Flyvepingvinen er udstyret med samme hardware, luffer og så videre, som vandmodellen. Med graciøse vingeslag svæver den gennem luften, som en anden steampunk Hindenburg.
Når udviklerne kopierer naturen er det ikke tilfældigt. Naturen har nemlig givet os de smarteste designs fra starten. En af talerne på NEXT no. 6, Julian Vincent, fortalte netop om sammensmeltningen af natur og teknologi. Et af hans eksempler var en hammer der, inspireret af spætten, kun bevægede sig ganske lidt, men med stor effektivitet. Sådan vender man teknologien på hovedet.
Se video efter klippet

Læs mere om Julian Vincents indlæg på NEXT her (kræver medlemslogin)
Festo via NewScientist



[...] Dragens primære formål er at fremvise brugen af Festo’s såkaldt mekatroniske aktuatorer. CyberKite er en del af Festo’s Bionic Learning Network, som er en række produkter, der efterligner naturen, eller bruger naturen som inspirationskilde, til at løse opgaver. For det meste. Andre gange imponerer de bare, som eksempelvis med den bioniske pingvin. [...]
[...] har tidligere skrevet om Festo, som laver de mest fantastiske robotter: En avanceret drage og en robotisk pingvin (endnu et forsøg på at infiltrere de jordbundne [...]