Historiens måske mest irriterende opfindelse
Lige da mobilen drager sit sidste lille suk, råber du ind i røret til personen i den anden ende for at gøre det klart, at nu taber mobilen altså den sidste strøm.
Med en ny teknologi kan dette faktisk forlænge mobiltelefonens levetid med et par yderligere sekunder. Koreanske forskere har opfundet en teknologi, som kan omdanne lyde til strøm.
Konceptet findes egentlig allerede: En mikrofon omdanner lyd til elektriske signaler. Processen er bare ikke særlig effektiv, men med de koreanske forskeres elektrode/zinkoxid-sandwich er der større energibevarelse i overførslen. Zinkoxiden består af mikroskopiske fibre, som er placeret under en lydabsorberende pude. Når lydbølgerne rammer den, sammenpresses zinkoxid-fibrene, hvilket genererer strømmen.
I første omgang er det nok en kende optimistisk at bruge teknologien til at oplade mobilen. Lyde på omkring 100 decibel, hvilket svarer til et larmende trafik, forbipasserende tog eller en græsslåmaskine, kan generere en lille strøm.
De koreanske forskere arbejder nu på at gøre processen mere effektiv. Hvis den lydabsorberende teknologi sættes op omkring larmende veje, togstationer og stadioner, kan der høstes energi, mens larmen til de omkringliggende huse reduceres.
Tak til Nicholas for tippet!



Siden sidst på LabConfidential