Nyt koncept kan øge sikkerhed, og gør gaden mere farverig

I computerspil som eksempelvis Need for Speed, kan man køre rundt i en by, hvor banerne er lukket af med store lysende vægge. Det koncept ønsker designeren Hanyoung Lee, at overføre til virkelighedens bybillede.
I stedet for det gode gamle trafiklys har Lee designet Virtual Wall, som er en væg af lys. Væggen skal ‘spærre af’ for biler, mens fodgængere krydser gaden. Dermed skulle bilister være mindre tilbøjelige til at køre over for rødt, da der forekommer at være en fysik barriere på vejen.
Systemet skulle angiveligt ligefrem gøre bilister mere rolige i trafikken. Dog kan det være lidt svært at begribe, hvordan man skulle blive mere rolig af, at køre direkte mod en stor rød mur.
Det er ikke svært at forestille sig, at konceptet kunne få succes, hvis det kan realiseres. Og det er måske vejen frem, men hvad sker der når lyset drukner i andet lys, fra reklamer, solen eller lignende?
Teknologien bag konceptet er desværre ret tvivlsom. Hanyoung Lee ønsker tydeligvis, at anvende en form for laserstråler. Ærgerligt nok gør han ikke rede for, hvordan det i givet fald skulle lade sig gøre.
For at se laserstråler, er man nødt til at have et middel, som kan reflektere lyset, da det ellers vil være usynligt for det menneskelige øje. Et sådant middel kunne være røg, eller en form for meget fint pulver. Altså ikke videre praktisk i trafikken.
Om fremtiden i bybilledet bliver farvet af laserlys er temmelig usikkert. Men under alle omstændigheder ser det jo fedt ud.
Se billede efter klippet




Siden sidst på LabConfidential