Genbrugsplast kan bruges i byggeriet, til fordel for miljøet

I moderne byggerier findes to hovedingredienser (i hvert fald hvis et dansk arkitektfirma har haft hænderne i det). Det drejer sig naturligvis om beton, og glas. Glas produceres af silicium, men kan naturligvis lige så vel laves af genbrugsglas. Med beton er genbrug lidt sværere. Men ved at udskifte en del af grundmaterialerne i beton med plastic, har en amerikansk ingeniør fundet en bæredygtig metode til genbrug af plast.
Ingeniøren hedder Henry Miller, og det drejer sig om jord. Beton består af sand, grus, jord, bindemidler, og flere andre ting. Ved at udskifte en del af disse elementer med granuleret genbrugsplast, kan man spare på minedrift og grusgrave.
Genbrug af plastic er normalt en omkostningsfuld, og energitung proces. Ved at anvende plastic uden at smelte eller forme det først, sparer man en hel del ressourcer. På den måde får plasticmaterialet et nyt liv, hvor det kommer til at holde lige så længe, som almindelig beton.
Plasticbetonen består af omkring 80 procent almindelig beton, og 20 procent plastic. Betonen er lettere end almindelig beton, men nøjagtig lige så holdbar. Det åbner op for anvendelsesmuligheder, når der skal bygges i højden.
Millers projekt deltager i den amerikanske idækonkurrence Concrete Thinking for a Sustainable World. Det var gennem sit studie på Rensselaer arkitektskolen i New York, han kom i kontakt med folkene bag konkurrencen. Og Selvom konkurrencen egentlig kun var ude efter idæer og koncepter, kunne Miller ikke dy sig for at lave sit produkt, og vise potentialet.



Siden sidst på LabConfidential