Slut med at lade vægttabet forsvinde i ingenting

Cykling er en af de mest effektive sportsgrene til konditionstræning. Pedaltrampen generer en god mængde energi, og udover at omsætte den energi til fremdrift, er det (igen) blevet populært at køre med dynamolygter. For mange år siden blev dynamolygten ellers fortrængt af små smarte batteridrevne lygter. Nu er dynamoen tilbage, og den vil mere end bare lyse din vej op.
Dahon Biologic FreeCharge fungerer på samme måde som de moderne magnet-dynamolygter, men den bruges ikke til lygter. I stedet sender den energien til en lille transformator med USB-tilslutning. Man kan så koble sin mobiltelefon, mp3-afspiller, GPS, whatever, til transforamtoren, og få den ladet op, mens man cykler.
Umiddelbart lyder det måske temmelig usikkert, om man kan få et konstant output, der tillader stabil opladning. Dahon har ordnet den side af sagen ved først at lagre strømmen i et højkapacitetsbatteri.
Selvom man måske ikke skal satse på en fuld opladning på vej til kontoret/skolen hver morgen, så er der dog nogle fede perspektiver i produktet. For det første kan man tage på adskillige dages (eller uger) cykelferie, uden at skulle tænke på at få ladet gadgets op. Man kan eksempelvis cykle med GPS’en tændt, uden at være bange for hvornår den løber tør for strøm.
Dahon laver normalt selv foldecykler, men Biologic FreeCharge kommer også på markedeet så almindelige mennesker kan købe den. Umiddelbart lyder prisen på 100 dollars (amerikanske – ikke jyske), og den kommer til salg i Nordamerika i starten af 2010. Så er det bare op på cyklen, og få noget ud af alle kalorierne.
Se illustration af teknikken efter klippet
Dahon via BikeHugger




Siden sidst på LabConfidential