Hurtigere lys og datakommunikation med organiske transistorer
De supertynde OLED-skærme har klare fordele i forhold til LCD-teknologien. Lavere strømforbrug og klarere farver er de to største. En ny type transistor et endnu mere energieffektive, og er hurtigere til at opdatere billeder. Og så er de billigere end OLED’er.
Knap har man vænnet sig til den organiske diode, før den måske er på vej ud i kulden igen. Den nye konkurrent er også baseret på organiske materiale, men hvor OLED består af små lamper, består OLET, Organic Light Emitting Transistor, som navnet antyder af små transistorer, der udsender lys. Det betyder hurtigere billeder og datatransmission.
Det er universitetet i Bologna, der sammen med det amerikanske firma Polyera står bag OLET teknologien. Transistorernes højere effektivitet skyldes en speciel opbygning. De er lavet af tre lag, der hver især er i stand til, at udsende fotoner når der bliver sendt strøm gennem dem.
Potentielt vil man kunne udnytte teknologien i fladskærme, men da der er tale om transistorer, vil der være masser af andre anvendelsesmuligheder. Udviklerne forudser blandt andet anvendelse i chipdesign. Transistorer er som bekendt hovedingrediensen i en processor, og OLET’er kan potentielt bruges i helt nye chipdesigns og indlejret elektronik.
OLET-teknologiens akilleshæl i forhold til OLED er lysstyrke. Der kommer simpelthen ikke et lige kraftigt lys ud af OLET. Man håber at kunne løse det problem ved at øge antallet af transistorer. Projektleder Michele Muccini håber på at kunne kommercialisere teknologien indenfor tre år.

Billeder: Michele Muccini



Siden sidst på LabConfidential