Alger skal sikre batteriteknologien et kvantespring, mener svenskere
Biologer vil sandsynligvis nikke genkendende til, at algen Cladophora udgør et problem i mange farvande, herunder store dele af Østersøen. Heldigvis er der flere brugbare anvendelsesområder for alger. En af de populære lige for tiden er biodiesel. Dog havde de færreste, inklusiv biologerne, nok forestillet sig, at algerne ville blive en vigtig bestanddel af et højkapacitetsbatteri.
Det er på Uppsala Universitet i Sverige, man har fiflet med alger på Nanotechnology and Functional Materials Department of Engineering Sciences. Algerne har en speciel struktur, der giver dem et meget stort overfladeareal. Det er den egenskab, der gør dem specielt velegnede til cellulosebaserede polymer-batterier. Cladophora-algen bruges som en slags mellemlægspapir i nanoformat.
Algelaget i batteriet er beklædt med et kun 50 nanometer tykt lag af ledende materiale. Det betyder dog ikke, at kapaciteten er lille. Selvom batteriet er meget let har det en kapacitet på 320 mA, som svarer til omkring en tredjedel af at almindeligt AA batteri. Det er fuldt opladet på 11,3 sekunder (!!), og mister meget lidt kapacitet over tid, sammenlignet med traditionelle batterier.
Den helt store fordel ved polymerbatterier er, at de anses for at være væsentligt mindre skadelige for miljøet, end eksempelvis Lithium-Ion og Nikkel-Cadmium batterier.
Batteriets ringe tykkelse gør, at det kan bruges i sammenhænge, der eller forekommer helt utænkelige. Det kan eksempelvis være tapet, eller emballage, der fungerer som batteri. Dermed er markedføringsindustriens hedeste drømme om skærme i alt måske et skridt nærmere.
Desværre er der lang udsigt til at denne type batterier kommer ind i den almindelige husholdning. Selvom deres kapacitet er relativt stor, har de svært ved at konkurrere med traditionelle metallegeringsbatterier, når det kommer til mobiltelefoner og lignende.
Se graf over batteriets kapacitet efter klippet.
Uppsala Universitet via GizMag
Siden sidst på LabConfidential