Økologi og biovenlighed kan være svært at spotte i byerne

Hvorfor skal alting være så retlinjet og poleret, bare fordi man færdes i en by? Spørger man folkene bag Bio-Accessories, så er det også en fejl. De er derfor gået i gang med at skabe en række tilbehør, eller accessories, som det jo hedder på dansk, inspireret af, og lavet med naturen.
Man siger, at der er så dejligt ude på landet, og derfor har Ben Landau og Brittany Veitch været en tur i den australske outback, og hente inspiration. Der er ingen tvivl om, at det er mere kunst, end det er brugbart. Idæen med at have en mindre skov placeret på en maske, lige i synsfeltet, virker i hvert fald ikke så overbevisende.
Grunden skal findes i den stadig større adskillelse af natur og bymiljøer. Storbyjunglen holder os væk fra naturen, og kun ved at tage den på, kan vi tage den tilbage, synes ræsonnementet at være.
Designerne mener, at man på denne måde kan give tilbage til naturen. Eksempelvis ved, at give husly til en papegøje på siden af hovedet. De kalder det mobile naturlige miljøer. Hvor naturligt det så er, må være op til øjet der ser. Der er i hvert fald ingen mangel på fantastiske koncepter fra deres side.
Nuvel, det kaldes jo heller ikke couture for ingenting. Designene minder i hvert fald om noget, der kunne være hentet ud af en moderne science fiction film. Måske lidt i stil med Det 5 Element.
Kommer man forbi Melbourne indenfor den nærmeste fremtid, kan man se udstillingen på byen bibliotek.
Se flere billeder efter klippet (fotos: Ben Landau and Brittany Veitch)
Bio-Accessories via DesignBoom








Siden sidst på LabConfidential