Aldrig mere kø til øl
Der står en spinkel, fejlproportioneret og filipenset teenagerdreng og prøver at gøre kål på den hastigt voksende kø af tørstige mennesker til landskamp. Kampen starter om snart og ikke nok med drengen bruger hænderne, som var de skruet forkert på, så fylder han også halvdelen af ølglasset med skum. Uduelige dyr!
Heldigvis er hjælpen på vej: Bottoms Up-fadanlægget kan skænke 44 pints på et minut, hvis en person betjener den og op til 56 pints, hvis flere forvirrede teenagedrenge er på – omkring en øl per sekund. Og endda helt uden skum.
Ølskænkningen sker fra bunden og op – deraf navnet Bottoms Up – og stopper automatisk, når en pint er blevet fyldt på. Det eneste, personen bag disken behøver at gøre, er at sætte plastikkrus på og derefter række dem til en tørstig øldrikker.
Ølkrusset bliver forseglet efter påskænkning af en billig køleskabsmagnet i bunden, som lukker plastikkruset.
For at reducere omkostningerne på plastikkrus med magnet kan den udstyres med en reklame – og magnet kan tages ud efterfølgende og bruges på køleskabet.
Se en uendelig strøm af øl blive skænket herunder med Bottoms Up (1.10) – det er næsten meditativ at se de små ølbasser komme til verden i et ganske rapt tempo.



Siden sidst på LabConfidential