Emails fra tyv bragte iPhone og ejer sammen igen

Når man mister sin mobiltelefon er der som regel ikke meget andet at gøre, end at købe en ny. Men hvis selv er tilpas snu, og tyven tilpas dum, så er der håb forude. Det viser i hvert fald et nyt eksempel fra virkelighedens verden.
En amerikansk mand havde indstillet sin iPhone til at sætte mandens egen e-mailadresse på som Bcc, hver gang der blev sendt en mail fra telefonen. Da telefonen pludselig var væk, og mails med billeder af en ukendt mand begyndte at lande i mailboksen, var internettet oplagt til at spore slynglen.
Mandens søn, Dino, sendte en mail til Consumerist, en blog om forbrugerforhold, hvori han beskrev sagsforløbet. Efter bloggen lagde Dinos mail, med billederne af manden, gik der 55 minutter, før bloggens læsere havde fundet frem til synderen.
Ved at søge på sociale netværk som Hi5 og Facebook, var det åbenbart en smal sag for internettets selvbestaltede detektiver, at finde frem til en ung mand fra New Jersey. Inden de 55 minutter var gået havde Dino endda fået besked fra forbryderspiren om, at telefonen ville blive leveret tilbage. Alt dette skete fredag d. 13. februar, og lørdag d. 14. var telefonen tilbage i lommen på Dino’s far.
Det kan altså sagtens betale sig, at spørge om hjælp når man har mistet sine ting. De sociale netværk, vi bruger til daglig, er en fantastisk ressource til at finde gamle klassekammerater, nye jobs, eller mistede ting.
Tidligere har en amerikaner fundet sin T-Mobile Sidekick, ved hjælp af blandt andet Digg.com, så moralen i historien er klar. Hvis du har tænkt dig at beholde en telefonen du har fundet (eller stjålet), så lad være med at bruge den.
Consumerist via Gizmodo



Siden sidst på LabConfidential