Kropsovervågning kommer helt ned på celleniveau
Diagnosticering er en stor del af lægevidenskaben. Jo tidligere en diagnose kan stilles, desto hurtigere kan behandlingen komme i gang. Resultatet af den behandling kan derimod være svært at spore. Forbedringer i en patients tilstand kan være flygtige. Men inde i kroppens celler kan man straks se, om der er sket forandringer.
Det amerikanske National Institue of Standards and Technology (NIST) har, sammen med National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID), forsket i kvanteprikker. Det er en halvleder, som beklædes med organisk materiale, der lyser op i bestemte miljøer. Krystallerne kan kobles til stort set alle proteiner, og dermed sendes ind i en hvilket som helst celle i kroppen.
I forsøgene blev der fokuseret på en specifik type røde blodceller, som har en tendens til at klumpe sammen, hvis man er smittet med malaria. Nanokrystallerne lyser op, når de kommer ind i cellerne, og kan skifte lysstyrke, hvis der sker ændringer inde i cellen. Dermed kan kvanteprikkerne bruges ligesom kontrastvæske. Eksempelvis til scanninger og røntgenfotografering. Prikkerne holder i øvrigt meget længere end de organiske kontrastvæsker, man tidligere har brugt.
Indtil videre er der ikke lavet forsøg på mennesker. Biologerne ved NIST og NIAID er nemlig stadig bekymret for, om kvanteprikkerne kan være giftige, eller om der er andre egenskaber, der kan skade kroppen. Så der kommer nok til at gå en rum tid, før du kan vandre omkring i gaderne med selvlysende krop.
Siden sidst på LabConfidential