Læger Uden Grænser løfter væsentlig teknologisk og logistisk bedrift i Haiti
I katastrofeområder, som Haiti, tæller hver eneste time i kampen om at sikre befolkningens overlevelse. Efter naturkatastrofer er det meget almindeligt, at sygdomme og infektioner spreder sig. Dels fordi adgangen til rent vand og sanitære forhold er stærkt begrænset, og dels fordi oprydningen sjældent kan følge med behovet. I et område, hvor det meste af infrastrukturen er ødelagt, er det vigtigt, at de nødhjælpsorganisationer, der er til stede, er stort set selvforsynende med alt.
Blandt de hurtigste til at rykke ud er Læger Uden Grænser. Med sig har de et komplet hospital, der kan stilles op et par dage. Felthospitalet består af ni telte med i alt 100 sengepladser. Der er en intensivafdeling, og to operationsstuer.
Selve teltene er oppustelige, så der er ingen skøjten rundt med teltstænger. Desværre er oppustningen også en af de store flaskehalse, da det kan være en temmelig langsommelig proces. Alt afhængig af pumperne der bruges. Teltkomplekset får strøm fra to generatorer på henholdsvis 30 og 60 kilovolt.
Hele herligheden bliver fløjet ind med fragtfly, og vejer i alt 41 tons. Dertil kommer det medicinske udstyr. Når det er slået op, er der cirka 900 kvadratmeter hospital.
Læger Uden Grænser har anvendt teltpakningerne siden 2005, hvor den første udrykning skete i forbindelse med et stort jordskælv i Pakistan. Siden har det været brugt ved flere lejligheder. Den erfaring man får med opstilling og brug, kanaliseres løbende over i udvikling af systemet. Der sker således løbende forbedringer, baseret på reelle erfaringer.
Læger Uden Grænser via Boing Boing



Siden sidst på LabConfidential