Splittet til atomer Terminator-style
Miljøet er nok det sidste, man tænker på, når man hejser ens afdøde elskede ned i jorden. Men begravelse er ikke særlig miljøvenligt: Balsameringsvæske, som gør, at liget ikke forrådner, er giftigt. Kister er ofte af massivt træ eller metal med en ordentlig omgang maling. Og når kisten nedbrydes i jorden, efterlades der hulrum, hvilket ofte må fyldes ud med beton og gravhvælvinger for at modstå kollaps. Selv kremering kræver en del energi og udleder kvivsølv i store mængder.
En svensk virksomhed mener nu, at de har fundet en mere miljøvenlig måde at blive begravet på. Og ikke alene er den miljøvenlig – den er også ret badass.
Kroppen bliver frosset ned til -18 grader, hvorefter den nedsænkes i flydende nitrogen, som har en temperatur på -196 grader. Herefter sendes lydbølger med en specifik bølgelængde ind, hvilket pulveriserer kroppen til små partikler – Terminator-style. Asken placeres så i vakuum, hvor de 70 pct. vand, som kroppen består af, fordamper af. Tilbage er der så inorganisk materiale og metal. Metallet fjernes og asken placeres i en kiste lavet af majsstivelse.
I løbet af 6-12 måneder dekomponerer kisten og indgår således i “livets store kredsløb” (citat: Mufasa).
Det er dog ikke en helt energi-neutralt: Flydende nitrogen er forholdsvis dyrt at producere. Hvis man vil gå helt grønt, så vil det billigste og letteste nok være at blive dumpet i langt ude i skoven eller havet. Men måske er tanken om at blive nippet på af små gnavere ikke så tiltalende.



Siden sidst på LabConfidential