It-giganten leger med nye interfaces, som involverer både transparent OLED, gestus-kontrol og brilleløs 3D-skærm
Efter først at være blevet kørt bagud af en lille hvid japansk spillekonsol med accelerometer i controlleren, ser Microsoft ud til at ikke at ville begå den fejl igen. De har således oprustet heftigt i udviklingen af computer-interfaces og løfter nu sløret for, hvad de går og pusler med i deres laboratorier. Det tegner på et brilleløst og berøringsfrit 3D-display af transparent OLED og avanceret linse-teknologi.
Under projektnavnet The Wedge udvikler de nemlig en række meget interessante interface-teknologier, som kombineret godt kan blive noget af det vildeste, man har set på den front.
I The Wedge har de fx bygget en meget slank udgave af Surface vha. en transparent OLED-skærm leveret af Samsung. Transparent fordi man bagved skærmen har placeret kameraer, der tracker både kroppens bevægelser samt øjnenes position. Det anvendes til gestus-kontrol, således man kan kontrollere computeren blot vha. fagter foran skærmen, altså ligesom Kinect.
Øje-tracking anvendes til at skabe 3D-effekt uden brug af briller, da Microsoft har udviklet en særlig linse, som kan levere 3D-billeder til op til flere personer ad gangen. Det sker ved at tracke deres øjne og sende et særskilt billede ud til hver person.
Nu er gestus-kontrol stadig på et meget tidligt stadie, men skulle Microsofts Kinect blive en succes til efterårets lancering, så har de nu vist, at både anden – og tredje generation er på vej.
The Wedge inkl. videodemonstration (Microsoft Applied Sciences) via Engadget




Siden sidst på LabConfidential