Månen er rig på Helium-3, som kan holde hele verdenen kørende i flere tusinde år
Vi har været der i flere omgange – måske, men du vidste muligvis ikke, at månejord kan bruges til andet end at plante flag i. Månens overflade er nemlig rig på Helium-3 – en isotop, som er særlig attraktiv til brug i en fusionsreaktor. Blot 40 ton af helium-3 vil fx kunne dække hele USAs behov for elektricitet i et år. Problemet? Ja, det giver næsten sig selv…
Helium-3 findes i solvinden, men jordens magnetfelt afbøjer partiklerne, hvilket ikke er tilfældet på månen, hvor de aflejres i overfladen. Derfor er der stort set intet Helium-3 på jorden, mens der anslås at være mellem 1 og 5 millioner ton af det på månen.
I en fusionsreaktor vil man formentligt udnytte reaktionen mellem isotoperne deuterium og tritium, men tritium er radioaktivt og bruges i atomvåben, hvilket gør det til et ømtåleligt stof. Det er Helium-3 derimod ikke, hvorfor det vil være oplagt at ombytte de to isotoper.
Der er dog flere problemer, der skal løses, før der kan tændes for en Helium-3 baseret fusionsreaktor:
For det første så skal Helium-3 først udvindes af månejorden, hvilket sker ved at varme jorden op til 700 grader. Ved Fusion Technology Institute ved University of Wisconsin har man således designet et køretøj, der klarer opgaven vha. koncentreret sollys.
Et andet problem er naturligvis afstanden. Man har estimeret, at det vil koste omkring 4 mia. kr. at hente 1 ton Helium-3 tilbage til jorden. Det er lyder af ret meget, men omvendt forventes det ene ton at have en værdi i omegnen af 50 mia., hvis prisen på energi skal sammenlignes med olie.
Det sidste og måske største problem er, at ingen endnu har formået at bygge en kommerciel rentabel fusionsreaktor – og ikke forventer at have en klar foreløbig. Så nytter det jo ikke meget, at man har tonsvis af brændstof, hvis man ikke har noget at brænde det af i.
Skulle fusionskraft med Helium-3 dog engang blive en realitet, så kan vi godt forberede os til et nyt globalt – og lunart slagsmål: Nemlig om hvem der har ret til månen!
- Via Live Science
“ingen endnu IKKE” er en negation for meget. Der bør blot stå “ingen endnu har formået at…”
Ganske korrekt – og nu også rettet :)
Nogen der ved om der er skrevet noget denne mulige energikildes betydning for jorden?
Morten:
Jeg vil tro, at idæen er taget til overvejelse, men problemet består jo i, at Månen styrer tidevandet på Jorden. Hvis vi udnytter al for meget af Månens energipotentiale, vil vi ende med oversvømmelser og katastrofer, pga. fald i Månens vægt. Hvem ved, hvor meget der skal til, før det vil påvirke os hernede?
For os der får vores viden om fremtiden fra ganske pålidelige kilder (f.eks. lab conf og filmmediet) kan man snuse tilfremtidens måne-energiudvikling… og eventuelle etiske problemstillinger i filmerm “Moon” fra 2009.
http://www.imdb.com/title/tt1182345/