En tiltrængt opgradering til slangebøssen
Når gammel teknologi møder ny teknologi, kommer der ofte helt og aldeles wunderbar resultater ud af det. Eksempel: Et styk laserguidet slangebøsse.
Den består af en aluminiumramme med en laser som sigte. Derudover fungerer grebet også som et lille opbevaringsrum til ammunition – i dette tilfælde pistacienødder, da “de er beskyttet af skallen, så man derefter kan spise dem” (ifølge fem sekundersreglen). Selvom lasersigtet virker svært at styre, så peger det da i retningen af målet.
Slangebøssen kan ikke købes nogen steder, men man kan selv prøve at lave den. Den er lavet af den glade “amatør” KipKay, som har sin egen hjemmeside og YouTube-kanal, hvor han uploader DIY-videoer – hvordan man laver en troværdig snydeterning eller verdens højeste vækkeur, for eksempel. I videoen herunder viser han, hvordan den laserguidede slangebøsse laves ved relativt tilgængelige materialer.



[...] og højteknologiske funktionaliteter i eet. Hvis vi nu virkelig tænker os om, hvem har brug for en slangebøsse med lasersigte eller en vaskemaskine, som hænger i klædeskabet? Pffft. En pudeformet fjernbetjening er the real [...]