Motionerende køer genererer el til malkemaskinen
I en tid, hvor virksomheder smider motionsrum efter medarbejderne som personalegode og overskudsagtige mødre løber rundt om søerne med lille Freja i den trehjulede barnevogn, virker det næsten som en selvfølge, at selv vores mad ryster rumpen på jævnlig basis. Næsten.
Hvis det står til den irske landmand William Taylor, bør alle verdens køer tabe de ekstra kilo ved at svinge pusselankerne på hans opfindelse, “Livestock Power Mill.” Det er overordnet set et stort løbebånd til køer, designet så Maren Malkeko bliver nødt til at gå fremad for at undgå at glide af båndet. Derudover er der placeret en foderboks foran hende, så fire maver også kan holde sig beskæftigede.
Løbebåndet er forbundet til en generator, som eksempelvis kan bruges til drive en malkemaskine; ifølge landmanden kan en Maren producere nok elektricitet til at forsyne fire malkemaskiner. Ekstrapoleres det tal til alle verdens 1,3 mia. Marener, kan de stå for 6 pct. af verdens energi, hvis de tilbringer otte timer om dagen på løbebåndet. For en mindre bondegård kan omkostningerne ved et system for 50 køer tjenes på tre år.
William Taylor forsikrer, at det ikke er dyreplageri at lukke køerne ind i Livestock Power Mill. Faktisk minder det om koens daglige liv på marken, hvor Maren gennemsnitlig går rundt og tripper i otte timer, mens hun græsser. Han pointerer også, at køer, der får lov til at bevæge sig, producerer mere mælk – i hvert fald ifølge nogle studier. Løbebåndet kan derved være med til at reducere det ikke-ubetydelige energiforbrug, som fødevareindustrien, og især kødbranchen, har.
Ja det var jo så godt, at vi endelig kom frem til løsningen på malkestaldens energiproblemer.
En ko der skal gå i en fægang, (sådan hed det i gamle dage) skal jo ikke have ekstra foder for sin indsats, vel – og den trænger jo også til at blive slanket ifølge artiklen.
Så ved jeg jo så ik´ li´ hvor mælken skal komme fra; men så kan vi jo bare dele køerrne op i energiproducerende køer og malkekøer og hvis vi ikke har køer nok til det, så kan vi jo bare udvide bedriften og så skal de have endnu mere foder, der koster energi at lave og ligeledes større stalde, der koster energi at lave.
“Fægangen” (altså den irske landmands energimaskine) koster jo selvfølgelig ikke noget at lave på en maskinfabrik, – hverken i penge eller i energi. Nøjh hvor det her altså går godt.
At køerne så også prutter, skider og tisser, så vi skal have noget mere gylle kørt ud på markerne og vandløbene, det er lige meget, for vi kører det bare ud på en traktor, der kører på strøm, som er lavet af køer.
Har vi så ikke nok strøm?
Anskaf flere køer!
For sa… nu kører det, – vi kan snart lukke kraftværkerne og får aldrig mere brug for kul og olie!
Nu har jeg regnet ud hvordan vi dækker resten af vores energiforbrug.
Ved hjælp af elektriske pumper sendes masser af vand op i store højtliggende tankanlæg og så kommer det geniale: Nu lader vi vandet løbe ned igen gennem nogle vandkraftturbiner og vips: Vi har masser af strøm og det har stort set været gratis!!!!!!!!!!!
Jo og så for resten: Beviset for William Taylors overlegne intelligens og storartede opfindelse vil jeg meget gerne være fri for at føre; men det er der da sikkert også mange andre, som er i stand til, siden denne brilliante opfindelse kan finde vej til disse sider.
Co-energirigtige hilsner fra Erik Nørgaard