Amerikanske forskere teleporterer atomer mellem lukkede rum

For første gang har man teleporteret information mellem to separate atomer i to – uforbundne – lukkede rum. Med en afstand på en meter er der ikke just tale om USS Enterprise potentiale. Og faktisk er det slet ikke den slags rejseaktivitet, der er målet.
Holdet bag gennembruddet kommer fra Joint Quantum Institute, som er et samarbejde mellem University of Maryland og University og Michigan (samt, naturligvis, det amerikanske forsvar).
Tidligere er det lykkedes at sende informationer mellem fotoner, og endda mellem atomer – bare med et tredje atom som mellemmand. Informationen der er tale om, kan eksempelvis være polariseringen af en foton, eller en partikels omdrejning. De tidligere forsøg har ikke været anvendelige i forhold til at behandle kvanteinformationen over lange afstande.
Det kan til gengæld det nye atom til atom forsøg. Og det er en nødvendighed for at skabe en fungerende kvantecomputer.
Men hvorfor vil man gerne lave en kvantecomputer? Der er rigtig mange, der gerne vil have en af slagsen. Forsvars- og efterretningstjenester verden over skeler konstant til udviklingen på området. Den teoretiske grænse for en sådan maskines hastighed er nemlig ekstremt høj, og den er således oplagt til krypteringsopgaver (især til at bryde fjendtlig kryptering).
Ligeledes vil den være effektiv til søgning i store (altså rigtig store) databaser, så mon ikke cheferne hos Google, Yahoo, MSN og de andre spillere på søgemaskinemarkedet, ville sælge deres bedstemødre for at blive de første på markedet med kvantesøgning?
Et andet anvendelsesområde for teleporteringen af kvanteinformation er i netværk. Man mener faktisk at kvantenetværk kan blive en reel konkurrent til internettet på lang sigt.
Du kan dog trygt læne dig tilbage. Sandsynligheden for, at kvantecomputere (eller teleporteringsnetværk for så vidt) kommer til, at beame din egen pc til de evige jagtmarker indenfor de næste 50-100 år, er meget lille.
Se billedpræsentation af projektet, efter klippet.
University of Maryland via EurekAlert







[...] er lykkes før, men det har enten været meget langsomt eller fejlramt – noget af informationen gik [...]