Nu er det muligt at lave et bredt kunstigt synsfelt uden forvrængning
Øjet er komplekst på mange måder. En af dets store forcer er dets evne til at se meget bredt. Prøv eksempelvis at sammenligne dit eget synsfelt med det i en kamerasøger. Der findes naturligvis vidvinkellinser, der kan udvide søgerfeltet, men de er praktisk talt umulige at lave uden forvrængning. Nu teknologi baseret på almindelig chipfremstilling tillader et stort synsfelt, helt uden forvrængning. Teknologien kan måske en dag føre til gode brugbare kunstige øjne.
Konceptet bag den nye chip er at udnytte den buede form fra linsen, direkte på den chip der optager billedet. Bag opfindelsen står forskere fra University of Illinois i Urbana-Champaign, under ledelse af John Rogers.
Man byggede et elektronisk øje ved at bruge fotodioder af silikone. Dioderne har et overfladeareal på 500 kvadratmikrometer, og en tykkelse på en mikrometer. Dioderne er sat sammen et felt af 16 gange 16 dioder ved hjælp af uld og chrom. Ovenpå er sat en fleksibel hinde af plastic, der efterligner en menneskelig hornhinde. Silikonedioderne suger sig nærmest fast til den kunstige hornhinde, ved hjælp af van der Waals kraften.
Chippen er lige nu på et tidligt udviklingsstadie, med en rent ud sagt temmelig tarvelig opløsning på 256 pixels til følge. Men da øjet baserer sig på kendt teknologi, er det nok udelukkende et spørgsmål om tid, før linsen kan findes i alt fra glasøjne til vidvinkelkameraer. Så skulle hele familien gerne kunne være på guldbryllupsbillederne.
Nature via New Scientist



Siden sidst på LabConfidential