57 etagers højhus tilsyneladende tegnet i en brandert
Hvor mange lejligheder kan man kramme ind i et 57 etagers lejlighedskompleks midt i New York? 145 hvis man spørger det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron, som for nyligt har løftet sløret for deres seneste projekt. Et højhus, som bryder med alle principper om rene linjer og symmetrisk design – og nærmere ser ud som om, etagerne er smidt ovenpå hinanden.
Klodsmajor-huset har ikke noget navn, men kaldes blot 56 Leonard, hvilket også er adressen i den nu fashionable bydel TriBeCa på Manhatten. Huset er tegnet efter konceptet “houses stacked in the sky”, hvor meningen er, at det netop ikke skal ligne ensformigt etagebyggeri, men derimod unikke huse stablet ovenpå hinanden.
Det giver alt andet lige et meget særegent udseende, hvor symmetriske linjer ikke ligefrem er noget, man har sigtet efter. Hver lejlighed har således et unikt grundplan, hvor dele af lejligheden hænger næsten frit svævende i luften. Det er under ingen omstændigheder et sted for folk med højdeskræk – men det er de færreste højhuse vel? Udover beboelse er der også blevet plads til svømmepøl, legerum, bibliotek og andre rekreative områder.
Størrelsen på lejlighederne svinger mellem 132 kvm. for fattigrøvene og næsten 600 for penthouse boligerne på toppen. Priserne starter ligeledes lavt ved omkring 18 mio. kr. for de mindste og slutter omkring 170 mio. kr., hvis du har brug for ekstra albuerum.
Der er altså tale om luksusbyggeri, og arkitekturen følger vel meget godt individualiseringstrenden, hvor det for alt i verdenen handler om at skille sig ud – selv når man bor i lejlighed.
Arkitekterne bag er i øvrigt blevet ganske kendte for bl.a. at have tegnet Bayern Münchens hjemmebane Allianz Arena og senest det olympiske stadion i Beijing bedre kendt som fuglereden.
56 Leonard forventes færdigt i 2010, men du kan allerede nu skrive dig op til en lejlighed, hvis du altid har drømt om at bo et i klodsmajor-hus.
Mange flere billeder efter klippet.
![]()
![]()
![]()
![]()

![]()
- 56 Leonard via Curbed



[...] smidt ovenpå hinanden. Klodsmajor-huset har ikke noget navn, men kaldes blot 56 Leonard, hvilket Go to source Blogs about New [...]
Lækker bygning!
Jeg vil også have…
Gad man var millionær…