Rig ris

En ny type hybrid-ris fra Indien indeholder mere protein, kræver mindre vand og udleder mindre methan samlet set – det er vist det, man kalder en klassisk win/win-situation.

Risplanten indeholder 14-15 pct. protein sammenlignet med 7-8 pct. i konventionelt ris. Den bruger 60 pct. mindre vand og kan overleve op til 15 dage uden vanding. Risplanten er ikke genmodificeret – forskerne ved University of Agricultural Science har plukket de bedste ris-arter, parret dem og derved skabt “one rice plant to rule them all”.

Forskerne bag risplanten regner med, at den rammer spisebordet inden for to år. Den er i gang med at blive testet på rismarker i løbet af de næste seks måneder.

DNA India via EcoGeek (billedekilde)

Læs også:

1. Darmouth College: Mindre skrald og mere genbrug med mindre skraldespande
2. Løbende mænd udleder mere CO2 end hybridbiler
3. En flisevejsprinter. Hverken mere eller mindre.
4. Solcellen der ikke kræver sollys
5. Usund livsstil kræver ekstra indsats

Hjælp bierne

Philips har lavet et koncept, som skal føre den honningsproducerende bikube ind i stuen. Deres bikube sættes fast til en væg. Selve bikuben er placeret i kapsel indendørs. Der er så boret et lille hul ud til vinduet, så bierne kan tage ud og bestøve nogle blomster. Når man vil lave en honningmad, hiver man i den lille snor nederst, hvilket sender røg ud til bierne, som beroliger dem. Glasset på kapslen kan så løftes, så honningen kan skrabes af.

Ikke alene hjælper man den samlede bistand med at overleve, man får også leveret honning lige til døren.

Philips Urban Beehive virker måske som en god, og ikke mindst æstetisk ide, men bier er nok knap så villige til at opføre sig pænt i virkeligheden. Det har nok aldrig været en god ide at have bier som kæledyr.

Philips via Inhabitat

Læs også:

1. Plasticskrald skal redde liv
2. Kamprobotterne rykker ind i stuen
3. Ønskebrønden smider fedtet
4. Airdrop skal hjælpe tørkeudsatte områder
5. Ziggurat: Gigantisk pyramide skal huse 1 million mennesker

Mange bække små gør en stor å

For at komme problemet til livs, har han designet en væskeindsamler, Airdrop, som kan udtrække væske fra luften og føre det ned i jorden.

Airdrop trækker varm luft ned gennem en turbine til kobberuld, som er lagt nede i jorden. Al væske i den varme luft kondenserer på kobberulden. Den indsamlede vand bliver derefter pumpet ud til planter, mens luften frigives igen. Airdrop kræver strøm til at fungere og givet at tørke som regel rammer solrige områder, så kan strømmen komme fra solceller.

En tidlig prototype af Airdrop var i stand til at udtrække 1 liter vand om dagen – siden da er designet gjort større, så vandudbyttet kan maksimeres.

Edward Linnacre har vundet James Dyson Award med Airdrop.

Coolhunting

Læs også:

1. Oppusteligt betontelt giver faste vægge til katastroferamte områder
2. Miljøvenlig, funktionel og æstetisk afkøling af boligen
3. Blå luft bliver til rent drikkevand
4. Grønt online rollespil skal redde verdenen
5. Gigantisk fly skal lette fremtidens lufttransport

Dræbermyg… på den gode måde

Forskerne har udstyret myg af hankøn med et gen, som overføres til afkommet og dræber dem, før de når den stikkeklar alder. Forskerne har testet det på Aedes albopictus, en myg, som kan overføre gul feber, denguefeber og andre sygdomme til mennesker. Det er dog kun hunkønsmyg, som stikker – hankønsmyggene holder sig til plantenektar og lignende.

For at ændre mindst muligt på naturen (nogle ville måske indvende, at det er lidt for sent) har forskerne akun ændret på hankønsmyggenes gener. På den måde bliver de dræbende gener stadigvæk overført til afkommet, mens man minimerer risikoen for, at hunmyggenes stik har nogen effekt på mennesker.

De genmodificerede myg er blevet testet på Grand Cayman, hvor 19.000 myg svarende til 16 pct. af den totale population blev frigivet. Omkring 10 pct. af alle larver havde genet, hvilket betyder, at de genmodificerede myg er halvt så succesfulde med at parre sig sammenlignet med de vilde myg – en rate, som derved er nok til at undertrykke den overordnede myggepopulation.

NYTimes (billedekilde)

Læs også:

1. Genmodificerede alger er magnetiske
2. Genmodificerede køer laver “menneskelig” modermælk
3. Selvrensende bomuldsstof dræber bakterier og skadelige kemikalier
4. Indlæg i trusserne dræber prutterne
5. Lav dit eget Facebook

Superheltealger

Faktisk er algerne ikke de første organismer med magnetiske egenskaber. Forskerne har taget gener fra såkaldte magnetotaktiske bakterier, som naturligt selv danner magnetiske krystaller. Bakteriernes magnetiske egenskaber gør, at de bevæger sig jordens magnetiske felt.

De amerikanske forskere har dog tænkt sig at bruge de magnetiske alger til andre formål: I øjeblikket bruges ca. 30 pct. af omkostningerne ved algebaseret biobrændsel på selve algehøstningen og udvindingen af de energirige carbonhydrider fra algerne. Med de magnetiske egenskaber, de genmodificerede alger har fået, kan denne proces måske gøres mere effektiv i fremtiden.

Hele opdagelsen baner vej for andre områder – eksempelvis kan det tænkes, at teknologien kan bruges i medicinske sammenhænge, hvor maskiner som MRI også afhænger af magnetisme.

PhysOrg

Læs også:

1. Alger renser affald og forbedrer vandkvalitet
2. Alger kan blive til almindelig benzin
3. Nokias magnetiske ring kan styre din mobiltelefon
4. Algelampen giver hyggebelysning
5. Genmodificerede myg dræber sit eget afkom

En appelsin i turbanen

Amerikanske Fruitwash Labels slår to fluer med et slag: Deres klistermærker er lavet af sæbe, som let kan vaskes af i vand. Tada – så behøver man hverken at hive det lille klistermærke af, eller bekymrer sig om ækle ting på æblets overflade. Klistermærket går først i opløsning, når de udsættes for rindende vand og en god omgang nulring.

Det er nok de færreste, der ligefrem vasker deres frugter med sæbe (høhø), men ikke desto mindre lever konceptet om frugt- og grønsagssæbe i bedste velgående for de særligt paranoide derude. Hvis man er for doven til at vaske æblet, kan Fruitwash Labels også bare pilles af på normal vis.

Inhabitat

Læs også:

1. Robotsygeplejsken vasker dig blidt med en svamp
2. Duer fodres med specielt bakterie, skider sæbe
3. Blå luft bliver til rent drikkevand
4. Coca Cola vasker flasken grøn
5. Undervandsbåde bliver inspireret af fisk

Et utaknemmelig job

Bakteriet Geobacter er før blevet brugt til at rengøre forurenet jord, men hidtil har mekanismen bag været ukendt. Forskerne har fundet ud at, at bakteriet er dækket af små fine hår på hele ydersiden, kaldet pili. Pilien oxiderer uran og sørger for, at det udfælder, så det ikke bliver ført videre i micropartikler til grundvandet. Uranen skal derefter stadig fjernes fra jord og vand, men bakteriet har sørget for, at det giftige affald ikke spreder sig til eksempelvis grundvandet.

Pilien sørger også for, at bakteriet ikke påvirkes af urans giftighed selv.

Geobacter findes naturligt i jord, så det eneste, man egentligt behøver at gøre, er at stimulere bestemte Geobacter-stammer, som er særligt effektive til at udfælde uran. Forskerne arbejder nu på at dyrke stammer af Geobacter, som kan rense uran ekstra grundigt.

EcoGeek

Læs også:

1. Affald opsamler atomaffald
2. Bakterie omdanner haveaffald til miljøvenligt plastik
3. Duer fodres med specielt bakterie, skider sæbe
4. Lys huset op med køkkenaffaldet
5. Hvordan man gør atomaffald renere

“Frickin’ BMWs with frickin’ laser beams attached to their frickin’ heads”

Desværre (?) er der ikke tale om lasere i Dr. Evil-stil, men ufarligere lasere. Laserlys er meget anderledes fra de LED-diodelys, bilindustrien i stor udstrækning benytter sig af i øjeblikket. Det dækker typisk et snævert interval af bølgelængder, laserlysenes fysiske udformning er ca. 100 gange mindre end LED’er og en del mere effektive – op mod 1000 gange stærkere end LED-lys. BMW har dog ikke tænkt sig at bruge en enfarvet laser. Deres teknologi omsætter laserlyset til en “hvidt” lys, som vi kender det fra billygterne.

Laserbillygterne er de også mere økonomiske. Med en lysstyrke på 170 lumen/watt er laseren næsten dobbelt så effektiv som LED-lys, hvilket sparer på benzinen.

På grund af den formindskede størrelse og mere intense stråle kan laserlysene placeres andre steder på bilen end i forlygterne. BMW arbejder nu på at justere og placere billygterne, så de ikke blænder andre billister. Laserlygtesystemet får premiere på BMWs hybrid sportsbil, i8, som lanceres i 2014.

Inhabitat og Dvice

Læs også:

1. Grønne biler er farlige for fodgængere
2. Antityngdekraft (læs: flyvende biler og hoverboards) kan blive en realitet… sådan da
3. Tysk laser manipulerer vejret
4. NEXT no. 6 – Yoel Fink, Laser Commander
5. Microsoft udvikler social søgning

Sol, sol gå din vej! – Regn, regn kom igen, for du er min bedsteven!

Raincatch er en regnjakke, som indsamler regn og renser det til drikkelig renhed. Regnjakken indsamler vand fra en tank i ryggen. Det ryger så gennem en række kulfiltre, som renser vandet. Vandet bliver opbevaret omkring skuldrene og i lommer fordelt rundt på jakken – klar til at drikke via et sugerørsystem, når du går rundt i syreregn eller dieselos og har lyst til en læskende tår vand. – Som sådan cirka har den samme temperatur som lunkent spyt, fordi det er blevet opbevaret op ad kroppen.

Regnjakken er designet af to studerende ved Copenhagen Institute of Interaction Design, Hyoena Yang og Joshua Noble. Den er nok næppe ment som et kommerciel ide – men nok snarere en kommentar til den stadig mere værdifulde ressource, vand. Se bare, hvordan københavnerne skamløst hamstrede vand på flaske, da samtlige københavnske rensningsanlæg var inficeret med toiletvand.

Fashioning Tech

Læs også:

1. Drikkeligt vand filtreres fra dieseludstødning
2. Solarball renser beskidt vand med sollys
3. Bananskræller renser forurenet vand for tungmetaller
4. Vaskemaskinen bruger 1 kop vand per vask
5. Hvor mange liter vand går der på et morgenbad?

CO2-neutral i døden

Dette scenarie lyder som taget ud fra The Matrix, hvor døde menneskekroppe bliver lavet til væske og gjort til næring for de nye små bebser. Så radikalt ønsker Resomation, som står bag ideen, dog ikke at gå til værks. Deres eneste begrundelse er, at det er billigere, mere miljøvenligt og hurtigere at nedbryde kroppen på denne måde.

Resomations proces foregår ved, at kroppen anbringes i et kammer med en stærk basisk væske. Det opvarmes så og efter 2-3 timer er det meste af kroppen nedbrudt: Kun en steril væske og aske fra knoglerne er tilbage.

Den hollandske forskningsorganisation TNO har undersøgt, hvor meget forskellige begravelsesformer koster for miljøet. Resomation ligger nederst, efterfulgt af den flydende nitrogen og kremering. Den mest miljøskadelig måde at komme af med en menneskekrop på er, ikke overraskende, begravelse. Kirkegårde optager store arealer og der er store miljømæssige omkostninger ved at fremstille kister, gravsten og ikke mindst, at vedligeholde et gravsted.

Resomation via Dvice

Læs også:

1. Miljøvenlig begravelse? Nedfrysning med flydende nitrogen
2. Undertøjet der moniterer din krop
3. Topliste: De mest læste LabConfidential historier i 2008
4. Salgsprospekt: Verdens mest avancerede lejligheder
5. Topliste: Årets mest populære historier