Ny opfindelse sender snekæderne tilbage til sidste årtusinde

Lad os nu bare være ærlige. Hvornår har du sidst brugt, eller set en bil med, vinterkæder? Det er nok ikke noget der sker til hverdag. Og selvom vi netop har oplevet vinteren fra den hvide side, ved vi jo godt, at det danske klima ikke ligefrem fordrer de helt store overlevelsespakker i bilen.
Helt anderledes ser det ud i andre dele af verden, og ikke mindst hos vore naboer mod nord, hvor man faktisk i vid udtrækning bruger pigdæk på bilerne. Dem der ikke gør kører ofte rundt med at sæt kæder i bagagerummet. Men kæder er besværlige, og så er de bare håblødt umoderne.
Ind fra kulden kommer i stedet Snobootz. Som navnet antyder, er der tale om snesko til bilen. I stedet for kæder med led, som skal sættes sammen, er der i stedet tale om en (space-age) velcro løsning. Sneskoen funger som en jakke, der spændes omkring hjulet. Den har naturligvis metalpigge, der graver sig godt ned i sne og is.
Således udrustet, er man klar til en mindre polarekspedition. I Danmark er det, som nævnt, relativt overflødigt hvis man bare har sig et par solide vinterdæk. Men har tænkt sig at besøge vores nordlige naboer, eller eventuelt selv køre på skitur i alperne, så er det jo ikke altid, at vinterdækkene slår til.
Michigan Tech University har testet hjulfrakken med rigtig gode resultater. Med bilens snestøvle accelererede de – på is – fra 0-32 km/t på 7,5 skeunder, i modsætning til 22 sekunder på vinterdæk. De bemærker i øvrigt, at den eneste ulempe er, at man belaster velcroen med så stort et tryk, at det næsten er umuligt at få fra hinanden igen.
Prisen svinger fra 200-250 dollars, alt afhængig af hjulstørrelse. Spektret går fra 14 til 20 tommer, og man skal således ikke forvente at kunne få Snobootz til sin Ellert/Scania.
Se video efter klippet




Hvis man har prøvet en tur til vores nordiske naboen, og har haft brug for snekæderne, vil man også vide, at det praktiske ved nutidens snekæder er, at de kan moteres uden at bilen skal køres en halv hjulomgang fremad under montagen.
Oftest monteres snekæder jo først, når man ikke har andre muligheder. Dvs. når alt andet er prøvet, og man sidder fast. Så er det svært, at køre en meter frem for at få sokker på, så her har den nye teknologi stadig et udviklingspotentiale.
Hvis du alligevel skal have gravet hjulet frit, og dermed kan komme til dækket fra alle sider, kan du jo også sagtens montere Snobootz ;o)