Mikroorganismer skal vende energiforbrug til energileverance
Der er som bekendt ikke noget, der hedder fri energi. Energi er noget, der kan omsættes fra en type til en anden, men det kan aldrig opstå ud af det blå. Det er blandt derfor, vi i 100 år har fyret uendelige mængder kul ind i ovnene på landets kraftværker. Men sådan behøver det ikke være i fremtiden. Vindmøller og solceller kan nemlig få hård konkurrence fra mikroorganismer, der genererer energi, mens de spiser sig igennem rensningsanlæggenes slam.
Normalt efterlader de mikrober, der arbejder i rensningsanlæggene metan, ammoniak og fosfat. Det kræver en masse energi, at komme af med det overskydende ammoniak på en miljømæssigt forsvarlig måde. Det sker ved at bruge bakterier, der først omdanner ammoniak til nitrat og herefter til nitrogen. De forskellige trin kræver store mængder energi, ilt og metanol, som bakterierne skal bruge.
På Delft Teknologiske Universitet i Holland har man arbejdet med en mikroorganisme, der kan skære et trin af processen. Bakterien, der er en såkaldt anammox, omdanner ammoniak direkte til nitrogen. Håbet er, at man kan omdanne eksisterende rensningsanlæg til bæredygtige anlæg.
Det helt store perspektiv er, at lave rensningsanlæg, der også leverer energi. På den måde bliver affaldsbehandlingen en del af det intelligente elnet, smart grid, der binder utallige små kraftværker sammen. Det giver mulighed for at udnytte bæredygtig elektricitet overalt.



Siden sidst på LabConfidential