Efter jordskælvet i Haiti er højteknologisk hjælp strømmet til landet
Når katastrofer indtræffer finder man hurtigt ud af, hvor afhængig man er af teknologi. Nogle steder i verden er man naturligvis mere afhængig end andre. Ofte går naturkatastrofer hårdt ud over et lands infrastruktur, som veje, elektricitet og telefonnet. Heldigvis skal der ikke ret meget til, at få livsvigtig information ud til borgerne, og så kan genopbygningen begynde.
Lige for tiden er haitianernes vigtigste stykke teknologi en FM radio. En amerikansk drevet radiostation sender i døgndrift oplysninger om overlevende og nødhjælpsuddeling, samt nyheder om situationen. Faktisk viste stationens informationer sig at være så vigtige, at amerikanske soldater, som noget af det første uddelte flere tusinde FM radioer med håndsving.
Et pragteksempel på hvordan et stykke elektronik, der i vores del af verden anses for mere eller mindre forældet, har mulighed for at yde en enorm indflydelse på tusindvis af mennesker i et katastrofeområde. Den håndsvingsdrevne radio har i øvrigt den fordel, at man aldrig løber tør for batterier, hvilket hiver et led ud af den logistiske udfordring.
Når de umiddelbare behov er dækket, kan man gå i gang med at forberede oprydning og genopbygning. En af metoderne man benytter til, at afdække indsatsområderne er street view. Vi kender det fra Google og Krak. Immersive Media, som er en verdens største udbydere af 360 graders fotooptagelser, har sendt biler med de avancerede kameraer til Haiti.
Immersive Medias biler kører rundt og filmer hale bydele, så nødhjælpskoordinatorerne kan få overblik over ødelæggelserne. Ud fra oplysningerne tilrettelægger man så oprydningsarbejdet.
For os andre, der sidder på behagelig afstand, giver billederne, som du i øvrigt kan se nedenfor, et ubehageligt, men yderst relevant indblik i et land, der nærmest bogstaveligt talt ligger i grus. Tag selv en rundtur nedenfor, og kom endnu nærmere på Immersive Medias hjemmeside.
America.org og Immersive Media
Tak til Anders for tippet



Selv tak – det er jo i den gode sags tjeneste.