Mindre motorkraft er nødvendigt, når energien kan grenbruges
Vi drømmer stadig om robotmennesket, som kan alt det, vi selv kan – og gerne lidt til. Men blot det at få en maskine til at gå med noget, der minder om almindelige ben med led, kan være en nok så stor udfordring. Dog ikke større end, at den er blevet taget op, og løsningen ligner noget, de fleste af os render rundt med to af.
Problemet med hidtidige robotben er, at de ikke som menneskeben lagrer og genbruger bevægelsesenergi. Det gør dem i bogstavelig forstand lidt tunge at danse med, hvilket afspejles i den motorkraft, der skal til for at bevæge dem. Omvendt så har test vist, at menneskeben opbevarer og genbruger op i mod 40% af den brugte energi, hvorfor vi bevæger os langt mere efficient.
Ã…rsagen er, at vores sener og muskler er fjedrende. Det princip forsøger en række forskere fra Oregon State og Michigan University nu at efterligne. De har bygget robotben, som i princippet fungerer ligesom vores egne ben, og resultatet ser ganske imponerende ud.
Benene, kaldet Electric Cable Differential Leg (ECD) er i leddene udstyret med to fjedre af fiberglas. Selve kraftoverførslen fra motorerne sker via metalkabler. Fjedrene lagrer og frigiver således energi, når robotten hopper, hvilket betyder, der skal bruges langt mindre kraft til at bevæge robotten.
De næste skridt (høhø) bliver nu at få benene til at bevæge sig i ujævnt terræn, og på længere sigt skal udviklingen føre til et exoskeleton eller proteser til handikappede.
Hoppende video efter klippet.
- ECD Leg via New Scientist



Siden sidst på LabConfidential