Med trådløs strøm er det slut med stikkontakter og strømkabler
Trådløs elektricitet lyder som ren science fiction, men er faktisk ikke mere avanceret, end at din elektriske tandbørste sandsynligvis bliver opladet på den måde. Dog er trådløs elektricitet ikke blevet anvendt til kraftigere maskineri – altså ikke før Fulton Innovation for få dage siden fremviste en blender, der fik strøm af det bord, den stod på.
Fulton kalder teknologien eCoupled – andre vil sige WiTricity, og adskiller væsentligt fra den måde, hvorpå den elektriske tandbørste modtager trådløs strøm. Sidstnævnte fungerer via magnetisk induktion, hvorimod WiTricity anvender magnetisk koblet resonnans, hvor to spoler på samme frekvens sender og modtager energi.
Det foregår uden påvirkning af omgivelserne, og modsat den magnetiske induktion, så er energispildet meget lavt. eCoupled teknologien påstås således at have en effektivitet på 98 procent – altså kun 2 procent spild. Princippet er set i trådløse universalladere til mobiltelefoner og andet mobilelektronik, men at kraftigere køkkenudstyr som en blender også kan køre på WiTricity er nyt.
I demoen er teknologien indbygget i køkkenbordet, således at blenderen kan fungere blot ved at sætte den på det. Derfra er det nemt at forestille sig, at både brødrister, kaffemaskine, saftpresser, røremaskine, el-koger, og hvad man nu ellers har proppet køkkenet med, kan smide begrænsende ledninger og nyde den trådløse frihed.
Ikke noget ord om, hvornår det første eCouplede forbrugerelektronik rammer handelen, men noget tyder på, at det er godt undervejs.
Videodemo efter klippet.
- eCoupled via Crunchgear og PRNewswire



Jeg kan næsten ikke vente til man kan få kontor og mødeborde med WiTricicy og så selvfølgelig en flok notebooks og subnotes der kan udnytte det til at oplade… Så bliver det for alvor spændende med trådløse dimser – når de ikke skal oplades (manuelt) hele tiden ;-)
Som Malthe glæder jeg mig også meget til trådløs strøm bliver en realitet. Jeg har fulgt udviklingen noget tid, men savner (som artiklen) svar på, hvornår vi får det i vores eget hjem.
OMG! Endelig… det er sgu top klasse!
[...] strøm er en af tidens store hypes, og nu vil et projekt fra Texas A&M University, med professor og kemiingeniør Tahir Cagin i [...]
[...] Ind til videre er Powerbeams trådløse elektricitet stadig i demofasen – inde på deres hjemmeside kan man købe en demomodel i tre forskellige størrelser. Selve teknologien har også brug for lidt afpudsning, før den kommer til at virke helt optimalt. Men vi glæder os alligevel til trådløst elektricitet, hvad enten det er Powerbeam eller eCoupled. [...]