Internettet kan ødelægge dit liv – så læg det i professionelle hænder
De fleste ved efterhånden, at et enkelt fejltrin kan hjemsøge dig igen og igen på internettet og ødelægge venskaber, forhold og karrierer. Derfor er såkaldt Online Reputation Management (ORM) et forretningsområde i vækst, hvor professionelle sørger for at holde din ryg fri og internettet renset for belastende materiale. Det er oplagt for mediepersonligheder, men servicen bruges i lige så høj grad af private og erhvervsfolk bekymrede for, hvad der findes på dem derude…
Amerikanske ReputationDefender og engelske Distilled og Tiger Two er sådanne virksomheder, der har specialiseret sig i at passe godt på folks omdømme online. I realiteten er der tale om udvidet søgemaskineoptimering, da servicen banalt set går ud på, at begrave de negative historier under de positive ved internetsøgninger.
Søgemaskiner rangerer resultater efter, hvor mange andre sites, der linker til siden, og da skandalehistorier har det med at tiltrække mest opmærksomhed, får de som regel de højeste placeringer. Servicen går så ud på kunstigt at generere en højere linkpopularitet til de positive historier end de negative.
Udover søgemaskinefiflerierne går de også mere aktivt ind og kontakter websites med krænkende materiale og kræver det fjernet. Det kan du også selv gøre, men det forudsætter i sagens natur, at du er klar over, hvad der findes på nettet om dig.
De fleste tjenester tilbyder således løbende overvågning af alt, der kan graves op om dig (eller din familie) på nyhedssites, fora, sociale netværk osv., og du kan herefter pege på de ting, du gerne ser fjernet.
At der er et marked for ORM, er vel et udtryk for den øgede medieeksponering, vi alle er udsat for. Internettet er fuldt af informationer om dig, som du enten selv har efterladt, eller andre har placeret. Samtidig bliver personaleafdelinger konstant bedre til at snuse sig frem til disse ting, så vil det ikke være meget rart at kunne kontrollere, hvad de finder frem til?
- Via Times Online
- ReputationDefender
- Distilled
- Tiger Two
- Corporate ORM fra søgemaskineekspert Mikkel deMib
- Politisk ORM fra Stefan Juhl




De ka sgu da bare komme… Fuck haters…!!
Camp Bangers
[...] det må svaret enten være Online Reputation Management – drukn de dårlige historier i fabrikerede positive. Eller bare opfør jer ordentligt og [...]