Nyt køkken kan stables på en kvart palle

Modulkøkken. En lille klokke ringer måske. Engang, før det hed et personligt køkken, blev det rent faktisk kaldt hvad det er. Om det var Kvik, Invita, HTH eller andre, som opfandt det, er der nok ikke mange der husker. Men nu er det blevet genopfundet (lyder det lidt som noget du har hørt på tv for nylig?). Et Hollandsk designfirma giver dig nu køkkenet, der kan stables.
Køkkenet bærer det mundrette navn One Pallet Kitchen, og er designet til at kunne flyttes med et minimum af anstrengelse. Gasblus, vask og bordplade kan flyttes rundt ganske som du ønsker det.
Firmaet bag, frank&steie, har ønsket at vise potentialet i blandt andet spånplader og laminat. Elementerne er formpressede af træspåner, og forseglet med en naturlig harpiks. Det gør altså ikke noget hvis man spilder sovsen i sin køkkenvildskab.
Der er nok ikke just tale om et køkken du vil bruge til hverdag. Men konceptet viser at pressede træspåner faktisk ikke er et helt tosset alternativ til plastic. Miljøprofilen er altså klar. Men hvad bruger vi det til?
Køkkenet er måske ikke det mest funktionelle, men mon ikke det er alle tiders gaveide til den travle tv-kok?
De senere år (altså før finanskrisen) fik alle jo nye køkkener. Da alle havde fået nye køkkener fik de nye haver, og da alle havde fået nye haver fik de… Køkken i haven. Udendørskøkkenet blev født, og her One Pallet Kitchen jo helt oplagt. Du kan endda tage det med i parken, så du kan kokkerere mens vennerne spiller rundbold.
Flere billeder efter klippet





Siden sidst på LabConfidential