Sendemaster og kabler vs. svævende balloner
At trådløse netværk på længere sigt er nedgravede kabler overlegen, kan de fleste vist blive enige om (måske bortset fra Dansk Bredbånd). Men hvordan den trådløse teknologi bedst kan distribueres, er der flere bud på. Forestil dig fx et trådløst netværk bestående af svævende vejrballoner bærende en sender opsendt i massevis hver eneste dag over hele landet. Så kan man da for alvor tale om et luftbåren netværk.
Princippet eksisterer allerede i dag og er oplagt til udlægning af netværk i fjerne og tyndt befolkede egne, hvor det ikke kan betale sig at rulle kabler ud eller opsætte sendemaster. Teknikken er nemlig relativ billig, og da ballonerne svæver højt, har æn ballon angiveligt samme rækkevidde som 40 sendemaster. Omvendt så holder ballonerne ikke evigt, og efter ca. et døgn springer de, hvorefter elektronikken daler til jorden i små faldskærme og en ny skal sendes op.
Space Data Corporation er en amerikansk virksomhed, som får tiden til at gå med det. Hver dag sender de 10 balloner op over det sydlige USA og leverer specialiseret telekommunikation til truckers og olieselskaber. Eller rettere: De betaler landmænd for at gøre det, ligesom der er 500 kr. dusør på de nedfaldne sendebokse, som GPS-entusiaster (geocachere) har sjov med at lede efter.
Men nu har allestedsnærværende Google fået interesse i konceptet og planlægger et samarbejde – eller overtagelse af Space Data. Samtidig er de også involveret i udbydningen af et 700 MHz netværk, der tidligere har været brugt til analog tv, men som nu bliver overflødigt pga. overgang til digitalt tv. Det har fået spekulationerne i gang om, at Google pønser på et landsdækkende trådløst netværk af disse balloner.
Iflg. Space Data vil de kunne dække hele USA med blot 370 balloner, hvilket står i skærende kontrast til de 22.000 sendemaster, det ellers vil kræve. Der er altså potentielt milliarder at spare.
Af ulemper ved sådan en løsning er selvfølgelig afhængigheden af, at ballonerne bliver opsendt hver eneste dag, og jo flere der bruger netværket, jo mere sårbart bliver det mod forstyrrelser. Dertil kommer et miljømæssigt hensyn, for når de latex-baserede balloner kommer tilstrækkeligt højt op i stratosfæren, springes de til konfetti og kan medføre forurening nede på jorden.
Se en videoreportage om det svævende netværk efter klippet.
Umiddelbart lyder det besnærende med trådløs kommunikation via balloner. Mens jeg sidder og skriver dette, (fredag den 29. februar)venter vi på,- måske årets superstorm. Betyder det så, at den trådløse kommunikation ikke fungerer eller at nabolandene får gavn af den i løbet af få timer, når ballonerne blæser væk.
Hej, jeg synes det lyder som “Noget ustabilt pis” (undskyld mit sprog) hvorfor ikke lease plads under maven på alle de fly der alligevel oser rundt deroppe ? og hæng en lignende transponder på dem ,eller kombiner tingene i perioder hvor der er tyndt med fly. [kun en strøtanke fra en “Gjammel” radiosmed —————-