De samler folk over hele verden, men skaber de også massehysteri

Imod Facebooks nye design? Træt af for høje benzinpriser? Synes dy folk der går med dolk er lallende retardere idioter? Uanset hvad du vil brokke dig over, kan du næsten være sikker på at der findes en Facebookgruppe eller blog, der er helliget netop det. Web 2.0′s sociale medier giver en fantastisk mulighed for at brokke sig. Men kan sociale medier ligefrem anstifte mindre revolutioner?
Cirka tyve mennesker var i søndags samlet i Paris for at protestere mod det nye Facebook-design. Med et stort banner ville man, som var det 1984, gøre opmærksom på den svinestreg mediet havde lavet, ved at omdesigne siden. De var endda gået så lang, at de havde sat en stor væg op, som man kunne efterlade en besked på.
Scenen var sandsynligvis en del af en fotosession, eller en form for happening. Der er i hvert fald tilsyneladende ingen bemærkninger omkring det i den franske presse, og heller ikke på selve Facebook. Men måske skal truslen fra de sociale netmedier alligevel tages seriøst.
På samme måde som tre vise mænd kan sætte en stopper for den danske mælkeeksport, kan et veltilrettelagt angreb på en given institutions troværdighed have fatale konsekvenser. Den femte marts blev en ny Facebookgruppe sat i søen. Dens formål var at forhindre nedrivningen af Storkespringvandet i København.
Gruppen fik over 27.000 medlemmer i løbet af kort tid. Imidlertid har der aldrig været planer om at rive det legendariske springvand ned. Gruppen var stiftet af en psykolog, som led i et større eksperiment.
Det leder til det afgørende spørgsmål. Hvad skal der til, før de sociale medier rent faktisk får så meget magt, at folk kommer til skade? Seneste eksempel er politiet i Denton, Texas, som sender forbryderbilleder ud på Twitter, sammen med en beskrivelse af hvad personen er sigtet for. Så er det vel bare et spørgsmål om tid, før folk fatter høtyve og fakler, for at lynche forbrydere, og/eller starte en revolution…
Se flere billeder efter klippet



Via TechCrunch
Billeder Alex van Herwijnen via Twitter




Siden sidst på LabConfidential