En redaktør takker af…

Delfin

Det er med sorg i stemmen, at jeg må meddele, at dagens historie foreløbigt er den sidste, du får fra min hånd. Det er nemlig blevet skiftedag på LabConfidential, og der skal gøres plads til nye og yngre kræfter.

Jeg har igennem de seneste to år været fast redaktør og skribent på Innovation Labs skæve nyhedstjeneste og har i den tid leveret mere end 400 historier om fremtiden. Mottoet har fra starten været, at teknologi ikke behøver at være kedeligt, og det er der kommet rigtigt mange forskellige historier ud af.

I den tid er LabConfidential skiftet til en blogplatform, og det har været fornøjeligt at læse kommentarer og debattere med jer læsere. At vi ikke har været helt galt på den, blev understreget for kort tid siden, da Computerworld kårede LabConfidential til en af Danmarks bedste it-blogs.

Det har været en udelt fornøjelse at servicere jer med historier fra en ikke-så-fjern-fremtid – en tjans jeg selv har kaldt for verdens bedste studiejob. Men alt godt må komme til en ende, og det gælder således også min tid som styrmand for LabConfidential.

Det betyder dog ikke, at Elvis har forladt bygningen. Jeg fortsætter min gang i Innovation Labs projektafdeling og glæder mig til at starte en masse nye projekter op – måske sammen med dig? Du skriver bare – mailen er stadig den samme!

Min afløser Thomas Wittenburg er allerede blevet introduceret og vil utvivlsomt løfte LabConfidential til nye højder, så der er ingen grund til at gå nogen steder!

Til sidst er der blot at sige tak for god ro og orden, so long and thanks for all the fish!

Jonas Juhler Hansen
jonas@ilab.dk

Bookmark and Share

Læs også:

  1. En ny redaktør sætter sig på pinden
  2. Kære venner – tak for alt!
  3. LabConfidential søger teknologi-trendspotter!
  4. LabConfidential – nu som weblog
  5. LC Extra: NEXT no. 6 – hvad vil du se?

5 responses to “En redaktør takker af…”

  1. bjarke

    Tak for nu Jonas. Det har været en daglig fornøjelse, at læse dine indlæg.
    God vind fremover, håber vi krydser klinger i fremtiden.

  2. Anders Saugstrup

    Held og lykke med deg nye, Jonas. Det har været fornøjeligt at læse med!

  3. tveskov

    Også en tak herfra for mange gode techindlæg!

  4. Eee PC Blogger

    Jes, takker for mange morsomme og ligefrem lærerige indlæg. :-)
    Ser frem til at følge hvad ham Thomas så kan diske op med. ;-)

Leave a Reply