Middagsluren kan have en gavnlig virkning på din evne til at lære
De fleste kender nok følelsen af, at blive træt midt på dagen. Uanset hvor træt man er, er det dog sjældent velset, at tage en lur på arbejdet, eller på studiet. Men det kan være en stor fejl. Ny Amerikansk forskning viser nemlig, at en lur midt på dagen ikke bare gør dig mere frisk, den øger også din hjerneaktivitet.
Det siger vel nærmest sig selv, at jo længere tid vi er vågne, desto trættere bliver vi. Alligevel betragtes det som dårlig stil, at sove midt på dagen. Man skal jo have noget ud af den, dagen. I stedet bør man sove otte timer om natten, og så ellers stå op, frisk og veludhvilet dagen efter.
For at påvise tesen opdelte man en gruppe testpersoner i to hold. Lur, og ingen lur. Begge hold blev udsat for to identiske læringsforløb og efterfølgende tests i løbet af samme dag. Det hold, der fik halvanden times søvn midt på dagen, klarede sig markant bedre.
Man mener, at grunden til den øgede læringsevne er, at søvn simpelthen tømmer hjernens korttidshukommelse. På den måde frigør man så at sige plads til ny viden.
I øvrigt har samme hold, som står bag denne banebrydende nye opdagelse, også tidligere påvist sammenhængen mellem søvn og kognitive evner. Det studie viste, at hvis man arbejder natten igennem, så falder ens læringskapacitet med over 40 procent.
Tilbage står så spørgsmålet, om en times betalt “morfar” nogensinde kommer på overenskomstforhandlingerne.



Siden sidst på LabConfidential