Bilindustrien er gået grøn. Her er de mest paradoksale af slagsen

Det er ingen hemmelighed, at vi synes, at “grønne” superbiler er lidt en sær størrelse. For hvis man virkelig bekymrer sig om miljøet, så kører man velToyota Prius – eller med toget? Det afholder dog ikke de mere luksuriøse bilproducenter fra at købe aflad for deres CO2-osende samvittighed ved at lancere “miljøvenlige” biler i modelprogrammet. Ã…rets første rigtig store bilmesse, Detroit Auto Show 08 er netop løbet af staben, og vi har samlet 5 opsigtsvækkende økoracere fra bl.a. Hummer, Ferrari og Dodge.
En aerodynamisk 4-sædet sportsvogn fra Chrysler, der udmærker sig ved at være drevet 100% af en elektrisk motor. Derfor tilnavnetZEO, som står for Zero Emissions Operations. Ydelsen er på hele 268 hestekræfter, som bringer dig fra 0-100 på 5,7 sekunder og giver en topfart på 209 km/t. Kraften kommer fra 64kWH lithium ion batterier, der giver en rækkevidde på omkring 400 km. Desværre er det stadig kun et koncept.
Land Rover LRX
En 4×4 SUV med 2.0 liters hybridmotor, der æder både på almindelig og biodiesel. Det kan få CO2 forureningen ned på 120 gram per kilometer, hvilket skal ses i forhold til, at en gennemsnitlig fabriksny VW udleder 166. Bilen er mere kompakt sammenlignet med LandRovers øvrige program, men er dog stadig over 4 meter lang og næsten 2 meter bred – det er vel en rigtig Land Rover! Desværre også et koncept.
Fisker Karma
Danske Henrik Fisker, som tidligere tegnede biler for BMW, bygger nu luksusbiler i eget navn, og her er hans version af rigtig biodynamisk vegetarracer. Karma er en hybrid og indeholder både elmotor og en forholdsvis beskeden 4-cylindret benzinmotor. På batterierne alene kan Karma tilbagelægge de første 80 km, hvorefter benzinmotoren slår til og trækker generatoren. 0-100 er overstået på 5,8 sekunder og topfarten omkring 200 km/t. Et dragrace med Dodge Zeo, skal altså afgøres på målfoto. Den første Fisker Karma forventes på gaden i 2009 til en pris omkring 400.000 kr uden afgifter.
Ferrari F430 Spider Bio Fuel
![]()
Udgangspunktet for Ferraris miljøvenlige tiltag er den velkendte F430 Spider, som har fået motoren modificeret, så den nu kører på en blanding af 85% bio-etanol og 15% benzin. Da etanol har et højere oktantal end benzin, giver det ekstra kræfter, og ydelsen er således øget med 10 hk i forhold til standardversionen, så den nu runder 500 hk. Benzinøkonomien er kun forbedret med 5%, men det har vist heller aldrig været Ferraris største mærkesag. Selvom det kun er et koncept, påstår italienerne, at de gerne ser den i produktion.
Hummer HX
Miljøets forkæmpere og Greenpeaces bedste venner (måske ikke) har naturligvis også en økobil på programmet. Ligesom Ferrari har de dog behersket sig til en såkaldt FlexFuel 3,6 liters V6 motor, der kører på en blanding af etanol og benzin. Siden den første Hummer fik civile plader på, er de skrumpet stille og rolig og HX-modellen er således også den hidtil mindste Hummer trods en længde på 4,3m og en bredde på 2m. HX er for friluftsmennesket, da både tag og døre kan afmonteres, så det nærmest bliver en Jeep. Koncept eller produktionsklar? Gæt selv, og hvis du gætter på produktionsklar må du prøve igen.



Det er fantastisk, når de bliver fundet nye alternativer til redningen af vores ikke så respektable ozonlag. Jeg synes dog, at ethanol-konceptet er for ydergående. Verden vil snart lide under en fødevarekrise, der ikke kan blive reduceret, hvis vi også skal yde fødevare til benzinproduktion. I stedet skulle vi fokusere på den danske opfindelse, brintpilen, da der er nok af saltvandsresourcer i verden. En lille konstatering herfra.
[...] motorcykler med el-motorer. Men nu blander de sig med Fisker Karma, Tesla Roadster og alle de andre high-end økobiler, da de planlægger at lancere deres helt egen grønne [...]