Natriumacetat kan bruges mod sportsskader, og til logiske kredsløb
Mange kender måske de små pakker med et kemikalie, og en metaldisk indeni. Hvis man ‘knækker’ disken, krystalliseres kemikaliet og størkner, mens det frigiver varme. Kemikaliet, der hedder natriumacetat, kendes også under navnet varm is. Det kan man så lægge på en sportsskade (eller: kunne – det er ikke længere god stil at varme skader op, nu skal de køles). Man kan også bruges krystalliseringsprocessen til at udføre beregninger. Upti vupti – en computer af varm is.
Andrew Adamatzky fra University of West England i Bristol, står bag udviklingen. Metoden er mildest talt langhåret. Idæen er, at lade fronten af de krystalliseringsbølger, der dannes, (altså den yderste del af krystalliseringsprocessen, hvor krystallerne mødes), udføre beregninger. Ved at påvirke bølgefronterne med silikone, kan man opnå en regnekraft, der ellers normalt kræver chips.
Resultatet er nemlig en masse såkaldt logiske porte, gates. I dette tilfælde, er det de to grundlæggende typer gates, AND og OR. De beregninger, der kan foretages med processen, kendes som boolsk algebra.
Boolsk algebra, og brugen af gates, er bestemt ikke ny. Det bruges allerede i vid udstrækning i dag, til prisbillige chips, indlejrede systemer og lignende. Især lyd- og billedbehandling, i eksempelvis videokameraer, overvågningssystemer, industrirobotter og den slags, er fulde af de såkaldte FPGA’er (Field Programmable Array, basalt set en mikrocomputer, på en enkelt chip), der anvender teknikken.
Adamatzkys computer har løst adskillige labyrinter og puslespil, men den har også problemer. Et af dem er at computeren af og til hænger. Ligesom de fleste kender det fra Windows’ Blue Screen of Death, bare mere bogstaveligt.
Varm is finder næppe vej til din hjemmecomputer, men teknologien har – måske en fremtid. Til at starte med bliver det nok inden for forskning, men der kunne være arbejdsmiljøer, hvor konceptet rent faktisk fungere. Måske.
For de interesserede kan man se videoer af computeren i aktion her.
Arxiv via MIT Technology Review
Siden sidst på LabConfidential