Fremtidens levende computere er hurtigere og langt mere stabile
Moores lov, om udviklingen i antallet af transistorer i en processor kan være på vej til at lide et knæk. Onde tunger i it-branchen vil i hvert fald vide, at grænsen for hvor små transistorer kan blive, er ved at være nået. Derfor kigger nogle forskere mod kvantecomputere. Men fremtiden ligger sandsynligvis et helt andet sted. Som med mange store spørgsmål skal svaret findes i os selv. Delvist…
Biologiske computere kan nemlig meget vel være fremtiden. På Yale universitetet i USA arbejder professor Mark Gastein og hans hold med netop den slags. Bakterier og mikrober, der udfører udregninger på en langt mere nuanceret og fleksibel måde, end almindelige firkantede processorer. Når celler dør, kører systemet videre.
Kroppen er en fantastisk maskine. Den består af billioner små computere, alle sammen baserede på 200 forskellige celletyper. De små computere, eller celler, arbejder alle sammen med hver deres udgave af kroppens styresystem, genomet.
Der er flere måder, man kan bruge levende organismer som inspiration til nye computere. Den mest simple er, at opbygge sine datasystemer ligesom kroppen. Basalt set handler det om at lave en masse redundante systemer, der kan tage over for hinanden, når en enhed fejler. Det vil øge fejltolerancen i et system markant. I praksis er det dog nok kun muligt i større systemer og netværk.
En anden og mere perspektivrig tilgang er, simpelthen at lave biologiske computere. Det ligger naturligvis et godt stykke ud i fremtiden, men udsigterne til at lave ægte neurale netværk og regnemaskiner er der.
Man kan således forestille sig kunstige hjerneceller, der knuser tal i en langt højere hastighed, end nogen transistorbaseret computer nogensinde vil være i stand til. Samtidig vil de være langt mere stabile. For når en celle dør kan en ny bare overtage opgaven.
Siden sidst på LabConfidential