Rengøringsrobotter bliver mere specialiserede, men det vender snart
Er du typen, der efterlader alting på gulvet? I så fald er du måske også typen, der ikke rigtig gider samle op igen. Men hvad gør du så, når dovenskaben overtager, og alt dit tøj ligger i vejen for din robotstøvsuger? For man går vel ikke rundt, og rydder op før rengøringsdroiden går i gang. Det ville jo være spild af kræfter. Løsningen er heldigvis lige for; robotten der rydder op efter dig.
Under navnet RoboScooper triller den nyeste kreation fra Hong Kongs WowWee, der blandt andet har bragt os hjemmeovervågningsrobotten Rovio, rundt i hjemmet. Her samler den alt det op, du måtte efterlade på din vej. Et simpelt koncept som ikke bare vil udbygge din maskinpark i kosteskabet, samt spare dig for en masse unødigt arbejde. Den vil naturligvis også skaffe dig væsentlig anseelse i nabolaget.
Når man nu ikke kan få en robot, der kan klare alt fra madlavning, over opvask, til rengøring af badeværelset, så er en større maskinpark med specialiserede robotter vejen frem. Alternativet er indlysende nok, men eftersom slaveriet er ophævet, må man væbne sig med tålmodighed.
Til gengæld burde det snart ikke vare længe før egentlige menneskelignende robotter kan overtage jobbet. En storebror til Nao ville være oplagt. To ben, otte fingre – det virker næsten menneskeligt på en Simpsons-agtig facon. Så mangler vi bare en fornuftig stemmestyring, så man slipper for programmering af herlighederne. Med lidt held så ser vi måske snart støvsugere og gulvmopper lavet til robotter. Bare husk af løfte benene, når robotten nu slaver rundt mens du ser tv.
WowWee via Robots Rule



[...] blade i tagrenden? Check. Rydde legoklodser op, når Freja tilsyneladende har leget legoregn? Check. Der lader til at være en robot til ethvert husligt formål. Nu er det også muligt at bande og [...]